IBM udvikler hybrid-computer

Forskere hos IBM har konstrueret den såkaldte Meta Pad, som både kan fungere som desktop-computer, notebook og PDA.

IBM Research arbejder på en helt ny slags computer, der hverken er stationær, mobil eller håndholdt - men lidt af hvert. Kernemodulet i Meta Pad har en vægt på 256 gram og fylder ikke mere end en pung. Den indeholder en processor, hukommelse, harddisk og docking-interface - og ikke mere.

Kernen kan indsættes i en række forskellige moduler, som forvandler Meta Pad'en til en desktop, notebook eller PDA, skriver CNET News.com, som har fået et eksklusivt smugkig indenfor i IBM's laboratorier.

Ved at integrere alle kernekomponenter i et fælles modul, behøver man aldrig kopiere sine data når man er på farten. Man tager ganske enkelt kernen ud af desktop-modulet og sætter den i et PDA- eller notebook-modul, afhængig af behov, og har straks adgang til alle data.

Meta Pad kan forvandles fra desktop til mobil eller håndholdt computer - eller tilbage igen - uden at genstarte den. Det er altså muligt at arbejde videre med åbne programmer og dokumenter, hvis man f.eks. skal forlade kontoret i en fart.

Som PDA kan Meta Pad løse en række problemer, bl.a. manglende regnekraft, fil-kompatibilitet og synkronisering med pc'er.

Prototypen indeholder en Transmeta Crusoe 5800 800 MHz processor, 128 MB RAM, 10 GB harddisk og Windows XP.

IBM har ingen umiddelbare planer om at tilbyde Meta Pad som et kommercielt produkt, men de første feltforsøg starter i de kommende måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere