I december 1999 udsendte den daværende sundhedsminister Carsten Koch et løfterigt værk kaldet »National Strategi for IT i Sygehusvæsenet 2000-2002«. Nu går udskiftningen af ministre i det ministerium jo stærkt, men man må gå ud fra at efterfølgerne også vil skrive under på Carsten Kochs flotte ord om, at den moderne informationsteknologi og ikke mindst koordineringen af IT-indsatsen på sundhedsområdet vil spille en afgørende rolle i fremtiden.
Faktisk ligger det helt tilbage i regeringsgrundlaget fra marts 1998 at anvendelsen af informationsteknologi bør fremmes mest muligt på sygehusene. Ting tager tid i sundhedssektoren. 20 måneder fra ord til handlingsplan. Nu skriver vi snart foråret 2001, og endelig er en af hovedhjørnestenene i Den Nationale Strategi ved at tage form. Frem til sommeren 2001 vil en såkaldt »revideret model af grundstrukturen, version 0.2, af en standardiseret elektronisk patientjournal« være til aftestning i et udviklingsprojekt mellem Sundhedsstyrelsen og Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Man aner en endelig forløsning er inden for rækkevidde. Men der fra og til at alle sygehusene elektronisk kan overføre journaler fra hver deres systemer er der lang vej.
I mellemtiden må sygehuspersonale og patienter væbne sig med tålmodighed adskillige år inden standarderne kan implementeres, og inden det fuldt udbyggede, integrerede sundhedsdatanet fra primær sundhedssektor til laboratorier, speciallæger, sygehuse og apoteker m.m. og udvekslingen af patientjournaler bringes til at fungere sammen med en sikkerhedsmæssig forsvarlig overførsel af data. Imellem tiden vil gammeldags håndskrevne journaler stadig blive væk, som vi netop har set eksempler på gengivet i medierne, med den risiko og ventetid som det påfører patienterne. Kan det være rigtigt, hvis Danmark vil kalde sig en IT-nation?
Lad det være understreget også her på denne plads. Der er stor opmærksomhed på IT-mulighederne i sundhedssektoren rundt omkring hos sygehusejerne i amterne. Der er opmærksomhed på, at IT-investeringer skal spille sammen med ændringer af arbejdsgange og organisatoriske forandringer i sundhedsvæsenet, og at de ændringer er afgørende for at øge kvaliteten i sundhedssektoren. Det er bare tilsyneladende svært at finde vejen til de fælles løsninger og standarder – eller også har AMANDA og andre kuldsejlede offentlige IT-projekter trukket så dybe spor, at alle træder overordentligt varsomt som bilister i glatførekørsel. Den nye sundhedsminister Arne Rolighed har meldt ud, at han regner med at kunne øge produktiviteten i sundhedsvæsenet med 25 % alene ved at skaffe arbejdsglæden tilbage til medarbejderne. Et godt råd: Han skulle måske vælge at tage IT til hjælp, hvis han skal nå det mål.
Af Lisbeth Knudsen, medlem af bestyrelsen i Dansk Dataforening
