Krak ændrer link-politik

Krak har justeret sin omdiskuterede link-politik. Nu tillader firmaet, at man linker til sin adresse på Krak.dk. Men kun én gang. Desuden vil Krak holde op med resolut at sende regninger til firmaer, der overtræder reglerne.

»Må jeg linke til en kortvisning på Krak.dk?«
»Ja, Krak ser gerne, at der linkes dybt til kortvisninger på Krak.dk.«

Ovenstående tekst stammer fra Kraks liste over mest stillede spørgsmål på sin hjemmeside. Og ja, du læste korrekt. Krak opfordrer sine brugere til at linke dybt.

Det er ikke just den opfattelse, som auktionshuset Gauguin.dk har fået. Tidligere på året sagsøgte Krak nemlig Gauguin.dk for at linke dybt. Men efter en hektisk periode i pressens og ikke mindst blogosfærens søgelys på grund af det søgsmål har Krak valgt at ændre sin politik.

På Kraks FAQ fremgår det nu tydeligt, at både virksomheder og private som udgangspunkt gerne må linke til sin egen adresse på Krak.dk. Men Krak vil stadig have betaling for systematisk linkning.

Det eksemplificerer Krak således: »En ejendomsmæglerkæde må vise sit hovedkontor, men ikke anvende Kraks tjenester til at vise sine filialer på en Krak.dk kortvisning«.

Derfor er Kraks huskeregel, at private hjemmesider gerne må linke dybt, men at kommercielle hjemmesider som udgangspunkt kun må have ét dybt link til Kraks kort.

Desuden vil Krak ikke længere automatisk sende regninger til firmaer, som, de mener, overtræder reglerne. Nu modtager de berørte firmaer et varsel først.

»Vi kunne godt se, at der var noget i kritikken. Hvis mange mennesker ikke kunne forstå, hvad vores retningslinjer var, så må vi også vende kritikken tilbage til os selv. Krak er her ikke for at genere folk mere end højst nødvendig, og det har vi åbenbart gjort, og derfor har vi justeret på tingene,« siger Kraks administrerende direktør Ove Leth Sørensen til ComON.

Den ændrede linkpolitik kan ses her.

Krakdebatten i blogosfæren kan du læse mere om her.

Læs mere om ændringerne i KrakBloggen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere