Hewlett-Packard lancerer sit Pavilion pc-mærke rettet mod hjemmebrugere på et pressemøde 5. august, oplyser leverandøren. Nyheden leveres med dansksproget software, der skal gøre det brugervenligt at arbejde med HP's printere, multifunktionsprodukter, kameraer og scannere.
Den nye pc-serie er ifølge HP designet, så den passer ind i et moderne hjem, og den fås både i stationære og bærbare udgaver.
HP har ikke tidligere solgt den konsument-rettede pc-serie på det danske marked, mens den har været markedsdominerende på en række andre markeder.