Amerikanske valg forandret for altid

Internettet har skabt fundamentale ændringer i den amerikanske valgkultur. Republikanerne erkender, at Obama-modellen gør det umuligt at vende tilbage til tidligere tiders kampagne-finansiering.

Det er på flere måde et skelsættende valg, når amerikanerne i dag skal afgøre navnet på deres næste præsident.

Den lange valgkamp, der nu er slut, har vendt op og ned på så forskellige ting som valgkultur og økonomi, skriver New York Times. Årsagen er internettet - og navnlig Barack Obamas måde at bruge nettet på.

Republikanerne har ikke glemt internettet, men modpartens mobilisering af massevis af kampagnemedarbejdere og navnlig indsamlingen af millioner af mindre net-donationer har gjort en afgørende forskel.

»Jeg tror, vi kommer til at analysere den her valghamp i mange år fremover. Dette valgår blev året, hvor man brugte internettet på helt nye måder, som vi ikke før havde forestillet os. Det blev året, hvor basale forestillinger blev vendt på hovedet,« siger Mark McKinnon, der fungerede som toprådgiver i Bush-valgkampen i 2000 og 2004.

Både republikanere og demokrater er enige om, at omdrejningspunktet for den store forandring skal findes i Obamas anstrengelser på at nå vælgerne gennem nettet snarere end gennem traditionelle medier.

Ved sidste valgkamp i 2004 fandtes YouTube simpelt hen ikke. SMS-kampagner er også relativt nyt.

»I den forrige valgkamp gjorde vi en del avancerede ting med nettet, men dengang havde kun 40 procent af landet bredbåndsinternet. I dag er der mange, der end ikke har en fastnettelefon. Obama har gjort et stort arbejde for at udnytte de nye medier,« siger den republikanske Sara Taylor, der var politisk direktør for præsident Bush i den dennes sidste valgkamp.

Hun fortæller, at hun støder på Obama-reklamer på nettet hver eneste dag og har gjort det igennem de sidste seks måneder.

»Den afgørende påvirkning af denne valgkamp er, at den for altid har fjernet den offentlige finansiering,« siger McCains chefstrateg Steve Schmidt til New York Times.

»Det betyder, at den næste valgkamp, som forhåbentlig skal handle om McCains genvalg, nødvendigvis må være en milliard-dollar dyr kampagne for at kunne udfordre, hvad demokraterne har kørt i stilling med brugen af internettet og viral markedsføring til at få budskabet ud og til rejse penge. Vi republikanere bliver nødt til at prøve at finde ud af, hvordan vi skal konkurrere med dette,« siger han.

Men det er ikke kun penge, der afgør valgkampen. Obamas brug af nettet som den bærende kommunikationskanal, har medført andre ændringer i den traditionelle amerikanske tilgang til valget.

Obamas internetkampagne har skabt tilhængere, som både er bedre informeret og mere skeptiske, fordi de læser blogs. De har også været medvirkende til at videresende rygter og udokumenterede påstande. Generelt stiller vælgerne derfor langt flere spørgsmål til de kampagnebudskaber, de mødes med, og de bruger ofte nettet til at dobbelt-tjekke påstande i kampagnebudskaberne.

Uanset hvem der vinder valget i dag - eller rettere i nat - vil det være kulminationen på en valgkamp, der for altid har ændret spillereglerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere