TDC-konkurrenter kritiserer lovforslag

Telenor og Telia kritiserer et nyt lovforslag fra IT- og Telestyrelsen, som vil gøre det lovligt for TDC at bruge oplysninger om konkurrenternes kunder.

Folketingets telepolitiske ordførere bliver tirsdag præsenteret for resultatet af en høring om en ændring i teleloven, som udspringer af det lange tovtrækkeri mellem TDC og selskabets konkurrenter om dobbeltdækning på det danske fastnet. Men allerede inden resultatet af høringen officielt er lagt frem, melder TDC's konkurrenter sig til orde med skarp kritik af forslaget.

Det nye lovforslag vil give TDC mulighed for lovligt at samkøre oplysninger om konkurrenternes kunder, selvom Teleklagenævnet sidste år afgjorde, at denne samkøring er i strid med teleloven. Lovforslaget lægger op til, at det er TDC selv, der skal vurdere, hvornår det er nødvendigt at udveksle oplysninger mellem sin engros- og detail-forretning. Selskabets konkurrenter mener, at forbrugerne dermed mister kontrollen over deres data.

»Lovforslaget går ind og rykker ved selve grundlaget for konkurrencen på telemarkedet, når det lægger op til at fjerne de vandtætte skotter mellem TDC's engrosforretning og TDC's detailforretning. Der er tale om en helt uhørt konkurrencefordel for markedets altdominerende aktør, hvis TDC på denne måde får mulighed for at kigge sine konkurrenter i kortene. Der er tale om omfattende konkurrentoplysninger, som ingen andre teleselskaber har eller nogensinde vil få adgang til,« siger Jesper Hansen, direktør i Telenor.

En politisk aftale fra april skulle ellers én gang for alle skulle sætte punktum for den årelange strid om overbetaling til TDC for kunder, der både har fastnettelefon og bredbånd på telefonlinjen. Men Telenor forventer ikke, at sagen slutter her.

»Sagen kan meget vel ligge på politikernes bord igen allerede senere på året. Selv hvis Folketinget beslutter at give TDC mulighed for at udveksle oplysninger mellem selskaberne, forbyder EU-lovgivningen meget klart udveksling af alle oplysninger, der kan give en konkurrencemæssige fordel. Det har vi Teleklagenævnets ord for, at der er tale om i den konkrete sag,« siger Jesper Hansen.

Den juridiske direktør i Telia Danmark, Jens Ottosen-Støtt, ser også store problemer i lovforslaget.

»Forslaget åbner en ladeport for, hvilke oplysninger, der kan udveksles mellem TDC's selskaber. Det er problematisk for den enkelte kunde, der ikke længere vil have kontrol med, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger. Forslaget forekommer at være i strid med loven om behandling af personoplysninger,« siger Jens Ottosen-Støtt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere