Find sikkerhedshuller og tjen penge

Nu kan du få kontant betaling for informationer om nye sikkerhedshuller i populære softwareprodukter.

Snart kan det blive en guldrandet forretning at opspore sikkerhedshuller i Windows, Internet Explorer eller andre populære programmer. Sikkerhedsfirmaet TippingPoint, der er et datterselskab af 3Com, tilbyder kontant betaling for informationer om nye sårbarheder - ikke kun i firmaets egne produkter.

Det nye Zero Day Initiative bliver officielt præsenteret på Black Hat Briefings konferencen i Las Vegas den 27. og 28. juli, men programmet går først i luften i midten af august.

Det er tidligere set, at softwarefirmaer tilbyder penge for informationer om sårbarheder - men det usædvanlige er, at 3Com's tilbud ikke er begrænset til produkter fra en bestemt leverandør.

Ifølge de foreløbige informationer på sitet kan sikkerhedseksperter tjene 50.000 dollar eller mere om året ved at finde og indrapportere nye sikkerhedshuller.

Informationerne bruges til at udvikle filtre for at beskytte 3Coms egne kunder, men firmaet vil samtidig arbejde sammen med den berørte softwareleverandør om at lukke hullet - og endda dele oplysningerne med sine konkurrenter.

Foruden den kontante betaling kan sikkerhedseksperter også optjene bonuspoint hos Zero Day Initiative, som giver adgang til forskellige fordele. Medlemmer på sølv- eller guld-niveau kan f.eks. få betalt rejsen til hacker-konferencen Defcon i Las Vegas.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere