Om det er selve år 2000 problemet eller frygten for dets omfang der er værst kan være svært at vurdere. Men allerede nu får frygten for Y2K befolkningen i USA til at reagere, skriver Wired News. Hamstringen er allerede begyndt, og der er op til seks måneders leveringstid på mange produkter. Når det drejer sig om nødstrømsgeneratorer er efterspørgslen allerede så stor, at det kniber med at nå at levere dem inden år 2000. Også efterspørgslen efter solceller er eksploderet. Y2K-problemet har dermed allerede fået store konsekvenser, endnu inden den første computer er gået i sort som følge af datofejl i systemerne.