Allerede få dage efter lanceringen af Google Chrome kunne browseren bryste sig af en markedsandel på over en procent.
Men hvedebrødsdagene er ovre.
For antallet af brugere, der går på internettet via Chrome, er tydeligevis på vej i den modsatte retning i øjeblikket.
På et tidspunkt sneg Google Chrome sig helt op på 1,16 procent af brugerne. Nu er tallet nærmere 0,81 tallet, oplyser analysebureauet NetApplications.
Den knækkede kurve skal dog ikke ses som et bevis på, at Chrome allerede er på vej i graven. Det er primært et tegn på, at mange nysgerrige brugere har testet Chrome, men at det trods alt er svært at skifte browservaner fra dag til dag.
Firmaet Grail Research lavede en tilfredshedsundersøgelse i den første måned af Chromes levetid, og besvarelserne lover godt for fremtiden.
»Det fleste brugere har fået en god oplevelse med Chrome. Der er dog enkelte ting, som de gerne ser forbedret, og mange føler sig utrygge i forhold til snakken om privacy,« siger Kristin Coffin fra Grail Research