Google lancerer i dag endnu en ny tjeneste. Denne gang vil søgegiganten give software-udviklere en mulighed for at søge i flere millioner linjer kode.
Tjenesten får navnet Google Code Search og skal gennemgå internettet for offentlig kode og herefter indeksere det. Søge-funktionen skal både dække kode, som er publiceret, samt kode, som findes i komprimerede filer.
Google forventer, at den nye søgemaskine hovedsageligt vil blive brugt som et værktøj til at lære studerende og seriøse programmører om kode, i stedet for til at stjæle andres kode.
Hvis en udvikler skal lave en funktion i et program, kan han lede efter eksempler på, hvordan man gør på internettet.
»Det meste kode er open source, så du kan genbruge det. Men jeg tror ikke, det er måden, det vil blive brugt. Det handler mere om at lære hvordan man skriver kode på den rigtige måde,« siger Tom Stocky, som er produktmanager hos Google.