Googles kontroversielle planer om at digitalisere alle bøger i amerikanske biblioteker har mødt så massiv modstand, at planerne er udskudt. Nu slutter Frankrigs præsident Sarkozy sig til kritikerne.
"Vi vil ikke lade at stort og venligt amerikansk firma tage vores kulturarv, uanset hvor amerikansk og venligt det end er," sagde Sarkozy ved et offentlig møde med tydelig henvisning til Google, skriver Reuters.
Frankrig har i stedet planer om selv at digitalisere deres bøger. I sidste ende håber franskmændene at få hele EU med på et europæisk digitaliseringsprojekt.
Kritikerne af Googles bogprojekt mener dybest set ikke, at det er et privat firmas opgave at skabe et verdens bibliotek. Det vil potentielt give Google alt for stor magt. Samtidig vækkede det opsigt, at Google og den amerikanske forfatterforeningen troede sig i stand til at indgå et forlig, som ikke tilgodeså ikke-amerikanske forfattere og udgivere. Google og forfatterforeningen er ved at indgå et nyt forlig som på et tidspunkt skal godkendes af de amerikanske myndigheder.