Sammensmeltningen af gamle, adskilte tekno- logier til nye sammenhængende eller konvergerende muligheder i netværkssamfundet kan skabe et gennembrud for visionen om Danmark som førende IT-nation – vel at mærke hvis vi er i stand til at skabe en lige så sammenhængende IT-, tele-, medie- og kulturpolitisk strategi. Den såkaldte konvergens-rapport fra IT- og forskningsminister Birte Weiss og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen forsøger med vellykket spændvidde i sit udsyn at tage de første skridt til en sådan strategi. Den formår i det store og hele at indkredse de væsentligste pro-blemstillinger. Den peger på interessante scenarier og langsigtede udviklingstendenser, som er væsentlige at have for øje.
Men den rigtigt svære udfordring bliver herefter at formulere den konkrete vej, som Danmark skal følge allerede fra i morgen, for at få det optimale ud af konvergensens potentiale. Her slipper rapportens formåen desværre op. Det handler om at anvende konvergensen som en effektiv trampolin til dansk vækst og kreativitet, til nye IT-industrielle succeshistorier, til udvikling af den danske velfærdsmodel, til demokratisering af teknologianvendel- sen og til en stærk national, kulturel positionering som afbalancering og modtræk til en massiv udenlandsk kulturpåvirkning.
En ambitiøs udvikling forudsætter en koordineret IT-, medie- og telepolitik, der kan gøre Danmark til et attraktivt samlings- sted for iderige IT-virksomheder, for de bedste hjerner og for den nødvendige risikovillige kapital. En politik der fremmer anvendelsen af de nye tjenester og teknologiske faciliteter, og som motiverer til udviklingen af det indhold, der er altafgørende for, om brugerne kan se meningen med det hele. Uden dette fundament får vi ikke det nødvendige IT-kompetenceløft i Danmark.
I et fuldt liberaliseret marked for broadcast- og telekommunikation med en deregulering, der afspejler, at teknologi og indhold ikke længere kan reguleres nationalt, skal der både finansieringsmæssigt og indholdsmæssigt findes en fremtidsrettet model for public service institutionerne. De skal på en gang virke som lokomotiv for konvergensen, for demokratiseringen af IT-anvendelsen, og for udviklingen af nye tjenester med eller uden markedsmæssig bæredygtighed i starten. On demand-miljøet i det langsigtede tidsperspektiv af konvergensudviklingen stiller et relevant spørgsmålstegn ved de nuværende public service-institutioners fremtid. Men uden en institutionel styrke og uafhængighed af politiske eller økonomiske særinteresser bliver de ikke den markante standardsætter for udvikling af kvalitetsindhold, det væksthus for kreative talenter, den troværdige demokratiske grundforsyning og det kulturpolitiske vartegn, som bliver endnu mere nødvendigt i fremtidens mediebillede.
Til en vellykket visionen om udnyttelse af konvergensens fulde potentiale hører, at vi som en lille nation både kompetencemæssigt, konkurrencemæssigt, teknologisk og kulturelt formår at skabe vores egen handlekraftige strategi.
Af Lisbeth Knudsen, medlem af bestyrelsen i Dansk Dataforening
