Toshiba udvikler avanceret Lithium-batteri

Efter flere år med sneglefart på batteri-området kommer der nu bevægelse i markedet med udviklingen af nye teknologier.

Japanske Toshiba kunne i sidste uge præsentere en nyudviklet batteri-teknologi, Advanced Lithium Batteries (ALB). Den nye teknologi skal bruges i mindre mobile enheder, der får samme batterilevetid som større apparater.


Ligesom lithium-polymer batterier er ALB baseret på en polymer-lignende væske. Både lithium-polymer batterier og ALB'er kan produceres med en tykkelse helt ned til 1 mm. De almindelige lithium-ion batterier har en tykkelse på mindst 5 mm.


ALB'er kan indeholde samme energimængde som konventionelle lithium-ion batterier, fortæller Toshiba. Prisen bliver omkring 20 pct. højere end for lithium-ion batterier, men lidt mindre end for lithium-polymer batterier.


De første batterier med lithium-polymerer blev allerede introduceret for to år siden, men teknologien har endnu ikke fået sit gennembrud. Den plages af en række problemer, som bl.a. medfører at batterierne ikke kan tåle varme.


Dertil kommer, at produktionsprisen er mellem 25 og 30 pct. højere end for lithium-ion batterier. Ifølge analyser anvendes lithium-ion batterier stadig i 90 pct. af alle notebooks og 60-70 pct. af alle mobiltelefoner.


Samtidig med præsentationen af den nye ALB-teknologi kunne Toshiba fortælle, at én producent af mobiltelefoner og én producent af håndholdte computere allerede bruger teknologien. Mobil-producenten er Ericsson, som anvender teknologien i sin T28 World phone, men Toshiba vil ikke oplyse, hvem den anden producent er.


Toshiba forventer at de første bærbare computere med den nye teknologi bliver tilgængelige inden årets slutning. Toshiba's egen notebook-division regner dog ikke med at være klar med de første modeller før i 2002.


(Kilde: CNET)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere