Tv-signaler sendt via DAB-signalet skal løse problemet med langsomme overførsler og gøre mobil-tv til hvermands-eje. British Telecom har som de første i Europa lanceret tjenesten i Storbritannien.
Den nye tjeneste har fået havnet »Telly Phone« medfører, at tv-signalerne bliver sendt ud via DAB-nettet. At sende lyd og video kræver meget af mobilnettet, og ofte har tv-signalet været forsinket, hvis det ikke er stoppet helt. Det skal overførsel via DAB-nettet forhindre. Udsendelserne går direkte til mobilen og er identist med det, man kan se på et almindeligt tv.
»I stedet for at overføre billederne direkte til hver enkel mobiltelefon, sender vi signalerne som normalt tv. Mobilen bliver som en lille tv-modtager, og dermed spiller det ingen rolle, om 10, 100 eller 1.000 brugere tænder på samme tid,« siger Dominic Strowbridge, som er markedschef i British Telecom Movio.
British Telecom har lavet aftaler med de populære britiske tv-kanaler BBC One, ITV1 og Channel 4.