Merlin er en ny processor fra National Semiconductor, som indeholder alle komponenter til en farvescanner på en enkelt chip, skriver PC World. De første farvescanner-modeller med den nye chip kommer på markedet i starten af næste år, og National Semiconductor siger, at de både vil være bedre og billigere end dagens modeller. Merlin-chippen kan scanne 6 millioner pixels i sekundet med en farveopløsning på 36 bit, og behandle opløsninger fra 50-600 dpi (dots per inch). Den integrede chip betyder, at scanner-fabrikanter nu kan købe hele elektronikken til deres apparater i en enkelt lille chip, der koster omkring 10 dollars i meget store styktal.