Sun kommer for sent med ny JVM

En ny Java Virtual Machine til Internet Explorer 6 - og Windows XP - fra Sun bliver ikke færdig inden operativsystemet sendes på gaden.

Microsofts beslutning om at sælge Windows XP uden en indbygget Java-fortolker, en såkaldt Java Virtual Machine (JVM), har åbnet en enestående mulighed for konkurrenten Sun Microsystems; hvis Sun kan overbevise pc-producenterne om at installere sin egen JVM, fremfor Microsofts, kan det betyde et stort spring fremad for Java.


Men meget tyder på, at Sun kommer for sent. Firmaet arbejder på en ny JVM-version, der er kompatibel med Internet Explorer 6 - og dermed Windows XP. Men den er endnu ikke færdig, og den kan ikke nå at komme med på de første fabriksnye pc'er med Windows XP præinstalleret.


Ikke én eneste pc-fabrikant har forpligtet sig til at installere Suns JVM sammen med Windows XP. Men flere har annonceret, at de vil installere Microsofts JVM - selvom den er baseret på fire år gammel teknologi og ikke bliver videreudviklet længere.


Senest har Compaq Computer annonceret, at firmaets Windows XP pc'er bliver solgt inklusive Microsofts JVM.


Suns problem er at den nuværende version af firmaets JVM, 1.3.1, ikke fungerer med Internet Explorer 6. Det er usikkert hvornår den IE-6-kompatible version af JVM'en bliver færdig.


Flere pc-firmaer vil sandsynligvis helt undlade at installere en JVM. Brugeren kan så vælge at hente en JVM fra nettet, første gang web-browseren møder et Java-applet - men Microsofts JVM fylder omkring 5 MB, hvilket kan betyde at mange brugere med langsomme modem-forbindelser helt vil undlade at installere den.


(Kilde: CNET)




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    KEYBALANCE A/S
    Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere