I et nyt debatoplæg foreslår den danske domænevirksomhed Speednames, at der oprettes et nyt Top-Level Domain (TLD), som skal reserveres til private brugere. Dermed skal man undgå konflikter mellem virksomheder og privatpersoner med enslydende navne; hvem har f.eks. retten til domænenavnet “McDonalds”? Fast-food kæden eller en Internet-bruger med dette efternavn?
Speednames’ oplæg kommer på et tidspunkt, hvor Nettets “verdensregering”, ICANN, er tæt på at træffe en beslutning om oprettelsen af nye TLD’er. Indtil den 2. oktober kunne interesserede parter indsende forslag til nye domæner, som skal diskuteres på det næste ICANN-møde den 13.-16. november i Marina del Rey, Californien. Den endelige beslutning om de nye domæner ventes at blive truffet den 20. november.
Personlige digitale identitet
Blandt forslagene til nye domæner findes gamle kendinge som “.kids”, “.firm”, “.travel” og “.web”, der har været diskuteret i flere år. Mange domæner er rettet mod virksomheder indenfor forskellige brancher. Et af de mest interessante og perspektivrige forslag er dog oprettelsen af et domæne for privatpersoner, som helt skal friholdes for kommercielle interesser.
Endnu er det kun en meget lille del af verdens befolkning, der er kommet på Nettet, og regeringer over hele verden kæmper med spørgsmålet om, hvordan flere kan lokkes til at bruge det digitale medie. Speednames peger i sit oplæg på, at et privat domæneområde netop kan fungere som incitament for at bruge Nettet; et tilbud om at få sit eget lille stykke “jord” i cyberspace, uden risikoen for, at en multinational koncern lægger sag an fordi deres varemærke og dit eget efternavn tilfældigvis er enslydende.
Det nuværende domænesystem er skræddersyet til virksomheder, men ikke til private. Der er brug for en unik “personlig digital identitet”, mener Speednames, og perspektivet går længere end blot til Nettet; på sigt kan din digitale identitet også erstatte telefonnummer og postadresse.
Udfordringen er at skabe en struktur som sikrer, at alle seks milliarder mennesker kan få deres eget, unikke domænenavn, uden at der opstår konflikter. I Frankrig og Singapore findes allerede systemer til registrering af unikke private domæner.
Pokey
Det kræver mod at registrere sit navn som domænenavn under .com, .org eller net - forudsat, at navnet overhovedet er ledigt. To sager illustrerer, hvor galt det kan gå. En amerikansk dreng i Pennsylvania, Chris van Allen, fik i 1998 i julegave et domænenavn med sit øgenavn, “pokey.org”. Det fik legetøjsfirmaet Prema til at true med sagsanlæg, fordi firmaet har registreret et varemærke for tegneseriefiguren “Pokey”.
I en anden sag fra 1999 forsøgte et tegneserie-forlag at overtage kontrollen over domænenavnet “veronica.org”, som en far havde købt til sin 22-måneder gamle datter. Archie Comic Book Publication mente at sitet krænkede varemærket for figuren “Veronica”.
I begge tilfælde måtte virksomhederne i sidste ende droppe truslen om retssager, ikke mindst som konsekvens af presseomtalen, men de to sager illustrerer, at privatpersoner befinder sig på glatis, når de registrerer domænenavne.
Speednames foreslår, at der skabes et - muligvis to - nye Top-Level Domains, som udelukkende er reserveret til privatpersoner. Hjemmesider, som er placeret under domænenavnet, må ikke indeholde kommercielle budskaber. Det nye TLD kunne f.eks. hedde “.per”, “.nom”, “.ind”, “.person” eller “.me”. En anden logisk mulighed kunne være “.id”, men denne endelse bruges allerede til landedomænet for Indonesien.
Domænet skal indeholde en række underniveauer, måske op til fire, der afspejler individets navn, arbejde og andre karakteriska. Hvis to personer med navnet “Hans Hansen” f.eks. registrerer deres “.person” domæne, kan den ene hedde “hans.hansen.chef.person” og den anden “hans.hansen.assistent.person”.
Det skal også være muligt at registrere mere end et personligt domæne for at reflektere forskellige aspekter og interesser, f.eks. et job-domæne og et hobby-domæne. Men alle personlige domæner skal forsynes med en klausul om, at de ikke må sælges, udlånes eller byttes, skriver Speednames i debat-papiret.
Frankrig og Singapore
Allerede i juli 1999 åbnede franske AFNIC for registrering af private domænenavne under “.nom.fr”. Alle franske statsborgere, hvad enten de bor i Frankrig eller i udlandet, og alle som har bopæl i landet, kan registrere et privat domænenavn. Først skal ansøgeren dokumentere sin identitet med pas eller kørekort, og fremvise et adressebevis.
Kun ét domæne kan registreres per person. Systemet bygger på en kombination af efternavn, bindestreg og et fritekstfelt, som kan udfyldes med fornavn, arbejdstitel eller lign. F.eks. “martin-jean.nom.fr” eller “martin-voyageur.nom.fr.” Mod ekstra betaling kan man blive placeret på en “red list”, som garanterer anonymitet.
Også i Singapore kan borgerne registrere deres eget private domænenavn, beskyttet mod kommercielle interesser. Statsborgere og folk med fast bopæl i bystaten kan søge om et domæne, som tildeles efter først-til-møllen princippet. Nogle meget almindelige efternavne, som “tan”, “lee” og “wong”, er dog reserveret, og kan ikke registreres.
Mulige domænenavne er f.eks. “superstar.per.sg” og “Winston-chang.per.sg”.
Både Singapore og Frankrig kan fungere som modeller for, hvordan private domæner kan håndteres, men ingen af de to systemer er perfekte - og den store udfordring bliver at konstruere et system, der har plads til seks milliarder unikke og digitale mennesker.
