Den tyske IT-avis Heise.de skrev om softwaren AnyDVD. I artiklen lagde Heise.de et link til udvikleren Slysoft, som står bag AnyDVD. Det har nu udviklet sig til et spørgsmål om retten til ytringsfrihed.
Otte tyske pladeselskaber mente nemlig, at Heise.de, ved at have lagt linket til Slysofts hjemmeside ind i artiklen, opfordrede til ulovligheder.
Nu har sagen været i gennem retssystemet. Den tyske højesteret har afvist at tage sagen, i det den ikke mener at mulighederne for en afgørelse ved lavere retsinstanser er udtømte.
Derfor har Heise nu bedt musikindustriens repræsentanter om formelt at lægge sag an mod Heise og derved få stadfæstet, om Heise opfordrede til ulovligheder. Ellers bliver sagen afvist retten.
Den tyske musikindustri har sagsøgt Heise for 500.000 euro i tabt fortjeneste. Heise selv mener ikke de har gjort noget forkert, og ser retssagen som et indgreb mod ytringsfriheden.
Slysoft har flere produkter, som med rimelighed kan siges kun at være designet til at knække kopibeskyttelse på cd'er og dvd'er.