Årets mobiltelefon 2002: Sony Ericsson T68i

ComON Soft- og hardwareguide 2002. Læserne kårede Sony Ericsson T68i som vinder i kategorien »Årets bedste mobiltelefon 2002«.

Sony Ericsson har trods massive annoncekampagner ikke formået at vinde markedsandele fra finske Nokia. Derfor kommer det umiddelbart også som en mindre overraskelse at firmaets T68i mobiltelefon løber af med sejren i afstemningen som årets mobiltelefon, i skarp konkurrence med både Nokia, Motorola, Panasonic og Oranges SPV. Men T68i er heller ikke en hvilken som helst mobiltelefon.

Den bygger på den populære T68 fra Ericsson. Sony Ericsson har udstyret den forholdsvis lille telefon med en farveskærm, der på bedste vis præsenterer telefonens omfattende funktionalitet.

T68i kan håndtere SMS-beskeder med både billeder og lyd via MMS-standarden. Den har indbygget PIM-funktionalitet (Personal Information Management) i form af kontaktdatabase, to-do liste og en kalender med alarmfunktion. PIM programmerne kan synkroniseres med pc'en. Samtidig kan T68i hente og sende e-mails.

Kontakten til nettet foregår via GPRS, der betyder, at man betaler for de megabyte man henter og ikke den tid, man er online. Desuden har T68i indbygget Bluetooth, så den kan kommunikere med andre trådløse enheder - eller fungere som modem, hvis man har en bærbar computer som understøtter Bluetooth-standarden.

Den grundlæggende telefon-funktionalitet er også i top. T68i er en såkaldt tri-band telefon, der kan benyttes både herhjemme, i USA og i Asien. Batterilevetiden er tre til 12 timer, når der tales, og op til 16 dage i stand-by. Telefonen vejer 84 gram. T68i har været på markedet siden marts og koster omkring 3.200 kroner.

Andel af stemmerne: 36 %

Nummer to: Nokia 7650 (30 % af stemmerne)

Vinderne af de 16 kategorier præsenteres løbende her på ComON.dk i løbet af ugen. En samlet præsentation af vinderne kan ses i denne uges udgave af IT-avisen ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere