Transhumanisme - de nye mennesker

En ny generation af transhumanister drømmer om at forlade kødets fængsel, og forene deres sjæl med computerens binære logik.

Når nu vi er blevet så gode til at optimere maskinerne, hvorfor så ikke optimere menneskene? Når nu vi kan sende maskiner og mennesker ud i rummet, hvorfor så ikke tilpasse menneskene så de kan bosætte sig på andre planeter?


Mennesket har i snart mange år bygget store maskiner og computere og manipuleret naturen og arterne omkring dem. Der udvikles stadig større og hurtigere computere og til dem udvikles der stadig mere komplekst software. Menneskets hjerne kommer til kort overfor de maskiner, som vi selv har skabt. Stadig flere bliver utålmodige med den langsommelige menneskelige evolution. De har ikke længere tid eller lyst til at vente på menneskets evolutionen.


Derfor må vi, ifølge de såkaldte transhumanister, også begynde bevidst at forandre og omdanne os selv. Vi har ikke tid til at vente på den langsomme evolution. Man kan blandt andet finde transhumanisterne på Internettet, hvor de mødes og udveksler informationer, publicerer artikler og meget, meget mere.


Hvad er transhumanisme?


Der findes mange forskellige retninger indenfor transhumanisme og mange måder at være aktiv transhumanist på. Kort fortalt er transhumanisme en holdning til det at være menneske der indebærer at mennesker kan og skal forme sig selv som de vil, både fysisk og psykisk, ved hjælp af måden de lever på, hvad de spiser, den motion de dyrker, og ved hjælp af diverse teknikker og teknologiske fremskridt.


Nogle transhumanister fokuserer meget på kroppen og andre på intellektet. Men den store skillelinje går mellem transhumanister, der vil forblive i den menneskelige krop og videreudvikle menneskets fysiske, psykiske og intellektuelle evner, og så dem der drømmer om helt at forlade deres kroppe og kun tage deres bevidsthed med sig ind i det virtuelle liv i cyberspace. De forventer, at det er muligt med henvisning til bl.a. Hans Moravec's bog "Mind Children", hvori han plæderer for at mennesket kan og skal forlade kroppene og lade sig downloade for at de kan følge med de maskiner, som de selv udvikler.


Extropianerne er en forening af transhumanister, der mener at tiden er løbet fra evolutionen, den måde mennesket traditionelt har forandret sig på. Det tager for lang tid og er ikke målrettet nok. I stedet taler Extropianerne om postevolution, idet tiden er løbet fra menneskets traditionelle og langsomme evolution. Ifølge dem befinder vi os i den postevolutionære tidsalder. At være extropianer er hårdt arbejde. Ambitionerne er høje. Extropianerne vil være transhumane, dvs individer der har overskredet de traditionelle menneskelige begrænsninger. De vil nedbryde og overskride menneskets traditionelle genetiske, biologiske og neurologiske grænser. Extropianerne har deres eget institut og tidsskrift "Extropy" som du finder på www.extropy.org.


Interview med en transhumanist


ComON snakkede med den aktive svenske transhumanist Anders Sandberg om hvad transhumanisme er, og hvad det vil sige at være transhumanist. Anders Sandberg er forskningsstuderende.


ComON: Hvordan definerer du transhumanisme?


Sandberg: Jeg vil sige, at transhumanisme er det synspunkt at den menneskelige tilstand kan blive forbedret på en livsbekræftende måde ved hjælp af rationelle midler.


ComON: Hvordan og hvornår blev du interesseret i transhumanisme?


Sandberg: Jeg tror, at jeg altid har været interesseret i at forske videre, men at læse "The Anthropic Cosmological Principle" skrevet af Barrow og Tipler var det der virkelig fik mig i gang. De spurgte "Hvad er menneskehedens relation til Universet?" "Og hvordan kan det forandres?" og studerede spørgsmålet ved hjælp af filosofi, videnskab og teknologi. Det fik mig til at indse, at menneskets skæbne måske er noget vi skaber selv, ikke noget der bare sker.


Senere fandt jeg andre bøger der appellerede til mig, såsom Hans Moravec's "Mind Children". Mit fokus flyttede sig gradvist fra spekulationer omkring langsigtede spørgsmål til praktiske spørgsmål om, hvordan man opnåede det. Via nettet fik jeg kontakt til andre der også interesserer sig for transhumanisme, og vi begyndte at etablere et virtuelt fællesskab, hvor disse spørgsmål kunne diskuteres og implementeres.


ComON: Hvordan lever man, hvis man er aktiv transhumanist?


Sandberg: Det varierer meget, men den centrale idé er at overveje dit liv og prøve på at forbedre det på centrale områder med et blik på fremtiden. For eksempel er det at forblive sund og bremse aldringen som regel højt prioriteret. Andre vigtige områder involverer at lære bedre måder at tænke og lære på, at holde sig informeret om hvad der sker rundt omkring og få fat i de nyeste redskaber til at forbedre dit liv, det være sig teknologi eller gode ideer. Ikke alle træffer de samme valg. Nogle fokuserer mere på body-building og fysisk sundhed, men andre er involveret i at forøge deres intelligens ved hjælp af software ( f.eks. hukommelsesagenter).


ComON: Lever du på en speciel måde for at fremme din postevolutionære udvikling?


Sandberg: Jeg gør mit bedste for at forblive sund og energisk, og holder mig informeret om de seneste resultater indenfor medicin og medicinsk teknologi. Derudover træner jeg kampsport. Ligeså med min psykiske sundhed. Jeg prøver at holde min hjerne velfungerende og er altid på udkig efter bedre måder at bruge den. Lige nu arbejder jeg på at få et bærbart computersystem, så jeg kan få adgang til computersupport i mit daglige liv, f.eks. med notetagning, time management og matematik.


På det sociale niveau prøver jeg på at introducere folk til transhumanistiske ideer og være et godt eksempel.


ComON: Hvordan tror du at mennesket skal udvikle sig for at matche fremtiden?


Sandberg: Det er svært at sige. Alle synes at have forskellige visioner. Jeg tror, at fleksibilitet og evnen til at lære vil være vigtige. I det lange løb tvivler jeg på at menneskeheden vil forblive en enkelt art. Vi vil udvikle os selv i meget forskellige retninger alt efter vores forskellige mål og omgivelser. Der vil måske være både forbedrede mennesker med længere liv, et perfekt helbred og høj intelligens, og radikalt forbedrede transhumane såsom cyborgs, rent digitale posthumanister, kunstige intelligenser og blandinger af disse og selvfølgelig "traditionelle" mennesker som af forskellige grunde ikke har ønsket at forandre sig selv.


Er du blevet interesseret i transhumanisme og vil vide mere, så kan du blandt andet besøge Anders's meget omfattende sider om transhumanisme med henvisning til sites på Internettet på www.nada.kth.se/~asa/




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Brother Nordic A/S
    Import og engroshandel med kontormaskiner.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

    Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

    27. november 2024 | Læs mere


    Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

    Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

    03. december 2024 | Læs mere


    Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

    Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

    04. december 2024 | Læs mere