Dansk Linux-forening er tilfreds med TDC's digitale signatur

Den dansk-svenske Linux-forening SSLUG udtrykker tilfredshed med TDC's planer om at udvikle en open source version af den digitale signatur.

Hos Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er der tilfredshed med TDC's planer om at bruge det danske open source miljø til at udvikle en version af den digitale signatur til andre platforme end Windows. Foreningen mener at satsningen på open source betyder at der bliver en fair og lige konkurrence om at levere software der bruger digitale underskrifter til kommunikation mellem borgere og myndigheder.

»Vi håber at det offentlige har tænkt sig at forsætte initiativet, ved at sørge for at alle relevante tjenester også officielt er tilgængelige for folk der har valgt at være kunder hos andre softwareleverandører end Microsoft. Vi er glade for at TDC allerede har taget initiativ til et samarbejde med SSLUG om at videreudvikle SSLUG's software til at anskaffe en digital underskrift, så SSLUG's software også kommer til at fungere med TDC's certifikat-udstedelsessystem,« udtaler SSLUG's bestyrelse i en pressemeddelelse.

Foreningens primære mål er at sikre, at Linux-brugere får adgang til at bruge digitale underskrifter, men SSLUG forventer at den udviklede software også kan bruges til OS/2, Mac OS og andre operativsystemer.

I den kommende tid skal der holdes møder mellem de berørte parter for at drøfte mulige fremgangsmåder og løsningsmodeller for en open source variant af den digitale signatur.

SSLUG og TDC afholder et seminar om den digitale signatur for open source udviklere den 8. april i Symbion i København.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere