Ambitionerne har fra start været store, efter at Microsoft annoncerede, at de ville lave en konkurrent til den evige rival Apples iPod. Musik-afspilleren med navnet Zune fik hurtigt tilnavnet »iPod-dræberen«. Det navn har den dog indtil videre haft meget svært ved at lave op til.
Thankgiving-weekenden, som netop er overstået, er traditionelt den største shoppings-weekend i USA og derfor giver tallene fra dette salg et godt billede af markedet.
Blandt de mest præcise tal er netbutikken Amazons. Deres tal viser, at Microsofts Zune har det meget svært.
Listen over salget for elektronikmarkedet viser, at de tre mest solgte produkter er iPod-modeller. I alt er 10 af de 25 mest solgte produkter iPod-modeller. Microsofts Zune ligger til gengæld på en 75. plads.