Zitech politianmeldt for illegalt arbejde

Fagforeningen 3F anklager it-selskab for at underbetale og misbruge litauer.

En virksomhed i Zitech-koncernen, Sympia er blevet politianmeldt af fagforeningen 3F i Nordsjælland for ulovlig brug af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Ifølge fagforeningen blev en 20-årig litauer sat til at tømme en container for computere på Zitechs adresse i Nordsjælland. Desuden skulle han pakke ting i plastik for computerfirmaet. Det var ulovligt, da han hverken han eller Sympia havde fået den arbejdstilladelse, som alle statsborgere fra de nye EU-lande skal have.

»Han havde ikke arbejds- og opholdtilladelse. Det var meget på kanten af loven,« siger faglig sekretær i 3F Nordsjælland, Rudi Andreasen til ComONs søsteravis crn.

Bestyrelsesmedlem i Sympia, René Nortung indrømmer, at litaueren har arbejdet uden arbejdstilladelse.

»Det var en misforståelse. Vi blev først senere klar over, at han skulle have arbejdstilladelsen inden han startede,« siger René Nortung, der også er direktør i Zitech Computer.

Han oplyser nu, at man i sidste uge fik en generel østtilladelse fra Udlændingeservice. Derimod afviser han 3Fs beskyldninger om underbetaling.

Ifølge 3F´s hjemmeside fik medarbejderen kun 700 euro, godt 5.200 kroner, i månedsløn. René Nortung siger i stedet, at medarbejderen var ansat til 102,50 kr/timen. De 700 euro var et acontobeløb.

»Det er løgn og latin, det der står. 3F har ikke noget at komme efter,« siger Rene Nortung.

Krimalassistent Mogens Munch fra Nordsjællands Politi i Hillerød bekræfter, at man i går har modtaget en anmeldelse fra 3F angående illegal arbejdskraft. Her vil man nu se på sagen og tage kontakt til virksomheden, for at undersøge, om medarbejderen har været ansat ulovligt.

»Han må ikke arbejde, før tilladelsen foreligger,« siger Mogens Munch, Nordsjællands Politi.

René Nortung har nu mistet lysten til at tegne overenskomst med 3F. Fagforeningens tilgang til konflikten var alt for truende.

»Jeg var åben, men der var ingen form for samarbejde fra 3F´s side. De truede med blokade mod virksomheden og sympatistrejker, hvis vi ikke tegnede overenskomst,« siger René Nortung.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere