Betech Data A/S har i samarbejde med amerikanske Microtest udviklet et helt nyt produkt, DiscZerver år 2000, som Betech Data mener vil erstatte de traditionelle CD-Tower løsninger. DiscZerver år 2000 er skabt til at agere centralt on-line arkiv for CD-ROM data. Når man lægger en CD i drevet "sluger" harddisken automatisk indholdet, og danner et fuldstændigt billede af CD'ens indhold. CD'en bliver full-cached og tilgængelig med harddiskens hurtige svartid. Med DiscZerver år 2000 sættes der ifølge Betech Data nye standarder for hastighed, brugervenlighed og tilgang til et stort antal medier. Man skal ikke lukke serveren ned for at installere DiscZerver og der kræves ikke software (TSR) til brugernes PC'ere, derfor vil den normale netværksdrift ikke blive påvirket.