McAfee vil sikkerhedsteste netbutikker

McAfee vil nu uddele et logo til netbutikker og andre websteder som lever op til strenge sikkerhedskrav.

Den danske mærkningsordning E-mærket til netbutikker får nu en international pendant. Det er sikkerheds-leverandøren McAfee, som er klar med et certifikat til websteder der lever op til strenge sikkerhedskrav. Det skal gøre forbrugerne mere trygge ved at handle på nettet. De mange sager om identitetstyveri og bedrageri har fået tilliden til nettet som handelsplads til at styrtdykke. Det bekræftes af aktuelle tal fra Dansk E-handelsanalyse, som viser at mange er bekymrede over sikkerheden ved netbetaling.

Mærkningsordningen »McAfee Secure« kræver at websitet gennemgår en række indgående sikkerhedstests, får tjekket sine forretningspraksisser, får certificeret at det lever op til de internationale krav til kreditkortsbetaling og underkaster sig en løbende sårbarheds-evaluering. Til gengæld kan butikken så fremvise et McAfee Secure-logo på sin hjemmeside.

Der er dog en række markante forskelle på E-mærket og McAfee Secure-logoet. For at bruge E-mærket skal butikken opfylde en række krav til persondatapolitik og etisk adfærd på nettet. Det kræves blandt andet, at butikken skal efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser. Derimod har McAfee Secure primært fokus på sikkerheden på det enkelte websted. Et McAfee Logo fortæller f.eks. intet om butikkens returpolitik.

Samtidig har McAfee lanceret en såkaldt Secure Search Service, som skelner mellem usikre og sikre websteder. Denne tjeneste spiller sammen med McAfee Secure, så alle websteder, der har fået certifikatet, bliver fremhævet i søgeresultaterne. McAfee har også indgået en aftale med Yahoo om at indbygge teknologien i netportalens søgemaskine.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere