Afpresningsforsøg mod websites er faldende. Det skriver en af Symantecs forskere, Yazan Gable, på sin blog.
Yasan Gable peger på, at afpresningsforsøg, som regel Denial-of-Service-angreb, er faldende. Dette kan forklares ved, at DoS-angreb kræver mange ressourcer i form af et botnet.
Og for at gennemføre et afpresningforsøg mod et website, skal man lægge vægt bag ordene. Så hvis den afpressede ikke betaler, skal man angribe.
Og det kan koste bots. Ifølge Gable er faldet i afpresningsforsøg tegn på, at hackere hellere vil gemme deres bots til at spamme eller phishe, da der tit er flere penge at tjene på de "markeder."