Internet-orm: Aflyste fly og døde pengeautomater

Det store internet-nedbrud lørdag medførte forsinkede og aflyste fly og gjorde det umuligt at hæve penge i mange kontantautomater.

Internet-trafikken brød sammen lørdag morgen under det mest omfattende angreb i 18 måneder. Endnu mangler et fuldstændigt billede af de skader, som internet-ormen SQL Slammer har forvoldt. Men det er allerede sikkert, at angrebet fik konsekvenser langt ud over nettets grænser.

En af de største banker i USA, Bank of America, fortæller at 13.000 pengeautomater var ude af drift i en periode. Kunder hos Canadian Imperial Bank of Commerce i Toronto kunne heller ikke hæve penge lørdag.

Det var næsten umuligt at komme ind på Microsofts hjemmeside lørdag - og dermed var det heller ikke muligt at hente den patch, som kunne lukke hullet i SQL Server.

Internet-trafikproppen betød også, at det ikke var muligt at gennemføre den nødvendige aktivering af Microsoft-produkter som Windows XP eller Office XP.

Nyhedsbureauet Associated Press havde i en periode problemer med at levere sine nyhedstelegrammer, og flere søndagsudgaver af amerikanske aviser blev forsinkede.

Flyselskabet Continental Airlines fortæller at billetsalg og -reservation brød sammen lørdag og måtte gennemføres med papir og telefon. Flere regionale flyafgange måtte aflyses, og andre fly blev forsinket i op til en halv time.

Millioner af internetbrugere i Sydkorea blev afskåret fra resten af nettet lørdag, efter at de centrale knudepunkter hos Korea Telecom Freetel og SK Telecom brød sammen.

Det værste er sandsynligvis overstået, men flere eksperter advarer om, at SQL Slammer måske stadig slumrer på mange servere og kan slå til igen i næste uge.

Forbundspolitiet FBI efterforsker sagen og en amerikansk regeringstalsmand fortæller, at Det Hvide Hus blev informeret om angrebet allerede lørdag morgen.

Ifølge den foreløbige opgørelse blev mindst 39.000 servere inficeret med SQL Slammer. Den nye internet-orm kan ikke inficere private pc'er, men mange internet-brugere har mærket store forsinkelser hen over weekenden, og pakketabet på nettet - som er en målestok for nettets sundhedstilstand - er stadig større end normalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere