Microsoft: Hackere er dovne

Hackere er ifølge Microsoft ret og slet dovne. I stedet for at afsløre sårbarheder i Windows, venter de på, at Microsoft publicerer info om sårbarhederne, som de herefter udnytter.

David Aucsmith, Microsoft, kalder hackere for dovne. I stedet for selv at gennemskue nye sårbarheder i Windows, afventer de, at Microsoft publicerer information om sårbarhederne. Først herefter udvikler de ondsindede programmer, der kan udnytte koden.

Dette er en af flere konklusioner, et panel af it-sikkerhedseksperter er nået frem til på RSA Security Conference, som afholdes i denne uge. Konkurrencen er organiseret af Storbritanniens National Hi-Tech Crime Unit.

»Vi er aldrig blevet udsat for, at en sårbarhed er udnyttet, før publicering af en sikkerhedsopdatering,« oplyser Aucsmith.

Hackere har en enkelt gang formået at afsløre en sårbarhed inden udgivelsen af en sikkerhedsopdatering, men nåede ikke at udvikle kode til at udnytte sårbarheden inden.

Et godt eksempel på fænomenet er den kritiske ASN1sårbarhed, som blev afdækket i februar. Sårbarheden blev opdaget af Eeye Digital Security i juli 2003, men først tre dage efter publiceringen af en patch, kunne man finde ondsindet kode målrettet sårbarheden.

»Det er en myte, at hackere finder sårbarhederne,« siger Nigel Beighton, leder af et forskningsprojekt for Symantec, som skal finde metoder til at afdække et mønster for, hvilke sårbarheder hackere kan forventes at udnytte, og hvornår.

Det vækker bekymring, at ondsindede hackerprogrammer er under stadig forbedring, og at der bliver stadig kortere imellem tidsintervallet fra Microsoft udgiver en sikkerhedsopdatering til et nyt program er udviklet, som kan udnytte sårbarheden.

Det blev samtidig påpeget, at det er guf for hackere, at Microsoft har indført en månedlig rutine for publicering af nye sikkerhedsopdateringer. Ligesom det gør sikkerhedsrutinerne mere overskuelige for Windows-brugerne, bliver rutinerne også lettere for hackerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere