Politikere tager udsigt til 3G-retssag med sindsro

Politikerne bag salget af den fjerde 3G-licens til under halv pris af de tre andre licenser, tager udsigten til en retssag fra de eksisterende 3G-indehavere med sindsro.

En fair pris. Det er den gennemgående kommentar, når politikerne i teleforligskredsen bliver spurgt om hvorfor de i sidste uge valgte at tilslutte sig IT- og Telestyrelsens anbefaling om at den fjerde ledige licens til 3G-telefoni, der kommer på auktion i efteråret, skal udbydes til en mindstepris på 430 millioner kroner.

Prisen er under det halve af de 950 millioner kroner som TDC, Telia og 3 hver især måtte betale for de tre andre licenser i 2001. Og allerede før Telestyrelsen fredag eftermiddag offentliggjorde prisen havde de tre protesteret voldsomt over udsigten til en lavere pris. 3 har sågar bebudet en erstatningssag.

Men det tager politikerne med sindsro.

»Staten har en god sag,« siger SF's teleordfører Anne Grete Holmsgaard til ComON.

»Jeg mener vi har gode kort,« understreger Socialdemokratiets teleordfører Magnus Heunicke.

Politikerne peger samstemmende på at Telestyrelsens beregninger viser at 430 millioner kroner i dag svarer til de 500 millioner kroner, som var mindsteprisen ved den første auktion i 2001, når man justerer for inflation og det faktum at de andre har haft længere tid på 3G-markedet.

Teleforligskredsen tæller foruden S og SF også de radikale og regeringspartierne. Hos Venstre mener teleordfører Torsten Schack Pedersen også at 430 millioner er præcis det rigtige beløb.

»Personligt havde jeg gerne set en højere pris, men det ville komme på kant med EU-retten. 430 millioner står mål med minimumsprisen fra sidst,« siger Torsten Schack Pedersen til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere