3GSM World Congress åbner i dag

I den kommende uge afholdes verdens største mobilmesse, 3GSM World Congress, i Barcelona.

For mange af mobilbranchens tungeste spillere som Nokia og Sony-Ericsson er den årlige mobilmesse 3GSM World Congress i Barcelona efterhånden vigtigere end it-messen Cebit i Hannover. 3GSM er stedet, hvor mobiltelefon-producenterne præsenterer deres nye produkter. I år ventes op mod 60.000 besøgende og messen byder på omkring 1.300 udstillere.

Danmark er i år repræsenteret med en dansk fællesstand, der er arrangeret af IT-Brancheforeningen. Her er der blandt andet mulighed for at møde firmaet BluePosition, der viser sin Mobile Wireless Office Suite.

3GSM starter i dag og varer frem til torsdag i denne uge. Blandt de vigtigste fokusområder i år er det mobile bredbånd, multimedie-applikationer og navigationssystemer, som er på vej ind i mobiltelefonerne.

Ifølge den britiske avis Sunday Times har store teleselskaber som France Telecom, Cingular og Hutchison Whampoa planer om at udvikle en søgemaskine-portal til mobilindhold, en slags konkurrent til Google, som måske bliver afsløret på 3GSM.

På hardware-siden vil Nokia præsentere en række nye internet-opkoblede terminaler og mobiltelefoner. Det gælder blandt andet tre nye Nokia Eseries-terminaler designet til forretningsfolk og selskabets første GPS-mobiltelefon, der er optimeret til navigation, til det brede marked - Nokia 6110 Navigator.

En anden nyhed fra Nokia er en mobil tv-terminal med 2,4-tommers-skærm og stereolyd, Nokia N77, der modtager DVB-H-signaler.

LG ventes at vise sin nye Prada-mobiltelefon med berøringsfølsom skærm, der minder om Apples kommende iPhone. Apple er til gengæld ikke til stede på 3GSM og der bliver således ikke mulighed for at få et glimt af iPhone, der blev fremvist i januar på Consumer Electronics Show i Las Vegas.

På software-siden ventes Microsoft at vise sit nye mobile operativsystem Windows Mobile 6.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere