Dell går ind på servicemarkedet

Ligesom HP og IBM vil Dell satse på at tjene en større del af sine penge, på at servicere kunderne.

Der er ikke længere vækst i salget af pc'er. Det har Dell - i lighed med en række andre producenter - måttet sande. I sin søgen efter nye indtægter har Dell igennem det sidste år udvidet sit produktsortiment med bl.a. projektorer, håndholdte computere og ikke mindst printere.

Derfor kommer det måske heller ikke som nogen bombe, at Dell vil lægger yderligere afstand til hardware-priskrigen og udvide sin konsulent- og servicevirksomhed. Det globale marked for IT-konsulenttjenester var på 445 milliarder dollar i sidste år - og det marked vil Dell have en større bid af.

Selskabet tilbyder allerede hjælp til kunder med installation, design og administration af IT-systemerne, men ifølge Michael Dell skal afdelingen udvides betragteligt. Faktisk håber Michael Dell på, at en udvidelse af konsulentafdelingen vil øge Dells årlige omsætning til 60 milliarder dollar inden for fem år. Det er næsten en fordobling af sidste års omsætning, der var på omkring 35 milliarder dollars. Konsulent- og servicetjenester stod for små 2 milliarder dollar af det beløb.

Til sammenligning kommer omkring halvdelen af IBMs indtjening fra servicetjenester.

Hvor IBM har investeret store beløb i opkøb af konsulenthuse - bl.a. PricewaterhouseCoopers - har Dell igennem den seneste tid ansat en række medarbejdere, der skal være med til at løfte opgaven. Dell foretrækker en organisk vækst. Men Michael Dell afviser ikke at processen kan accelereres ved et opkøb.

»Hvis vi finder en mindre virksomhed som passer ind, vil vi selvfølgelig være åbne. Men vi er ikke aktivt ude for at søge efter emner,« siger Michael Dell til nyhedsbureauet Reuters.

Han understreger at Dell vil fokusere på mindre projekter. Han ønsker ikke at Dell skal konkurrere med større konsulenthuse som Accenture og EDS eller blive en outsourcing-partner som overtager driftsafdelinger i virksomhederne.

»Vi vil tilbyde den service, der følger med vores produkter,« forklarer Michael Dell.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering