Danmarks første virtuelle røntgenafdeling

I 1992 var Viborg Sygehus blandt de første i verden til at anvende digitale røntgenbilleder. Nu er Viborg
amt først i Danmark med digitaliserede røntgenafdelinger på alle fem sygehuse i amtet, og når de til februar bindes elektronisk sammen, er den første virtuelle røntgenafdeling i Danmark en realitet.


- I oktober 1997 besluttede amtsrådet at digitalisere de fem røntgenafdelinger, og vi er det eneste amt i Danmark, som har fem digitaliserede røntgenafdelinger. Men det fulde udbytte af digitaliseringen får vi først til februar, når vi er i stand til at sende billeder mellem alle røntgenafdelingerne i amtet. Det kræver en kraftig digital motorvej, fordi ét røntgenbillede fylder lige så meget som godt 2.000 A4-sider, oplyser vicedirektør Ole Filip Hansen fra Viborg amts sundhedsforvaltning.


I stedet for at grave solide kabler ned i den bakkede muld mellem de fem sygehuse, kommer alle transmissioner til at foregå i luften. Amtet har valgt en såkaldt radiokæde-forbindelse. Den får en kapacitet på 34 Mbit.


- Vi forventer os meget af netværket med hensyn til fleksibilitet og arbejdstilrettelæggelse, for radiokæde-løsningen åbner fantastiske perspektiver med hensyn til nye organisationsformer. Vi har i forlængelse af tankerne, som Sygehuskommissionen fremlagde i en betænkning i januar 1997, allerede udskilt de fem røntgenafdelinger i en selvstændig funktionsbærende enhed, så de dé facto er amtets sjette sygehus med egen områdeledelse på røntgenområdet. De leverer serviceydelser til sygehusene. Det betyder, at vi nu har ét samlet beredskab på røntgenområdet, og resultatet er, at vi sparer meget på vagtberedskaber.


- Nykøbing og Thisted har henholdsvis 80 og 162 sengepladser, og de har hver 2 røntgenlæger ansat. Tidligere måtte en af lægerne fra det mindre sygehus i Nykøbing, 3 gange om ugen køre til Thisted, for at hjælpe til. Det gik der en forfærdelig masse tid med, for transporten skulle også ske i arbejdstiden, forklarer Ole Filip Hansen.


Fremover kan røntgenlægen i Nykøbing "blive hjemme" og bruge hele arbejdsdagen på at studere røntgenbilleder fra patienter i Thisted, så alene derigennem opnås en højere effektivitet, som udmønter sig i en bedre service og en højere kvalitet, fordi lægen nu yderligere kan støtte sig til specialisterne på det største sygehus i amtet - Viborg sygehus. For patienterne i hele amtet er fordelen kortere ventelister og at røntgenoptagelser kan ske på det sygehus der er nærmest. Desuden bliver det muligt at trække ældre røntgenbilleder frem uden ventetid.


Den digitaliserede forbindelse er ikke kun en fordel ved røntgenbilleder. Alle patientdata kan overføres elektronisk, og lægen kan umiddelbart få adgang til den ekspertviden, som findes på et givent område - uanset hvor specialisten befinder sig geografisk. Ved videokonferencer kan den lokale læge sende EKG, ultralydsbilleder, hjertekardiogrammer, stillbilleder af kræftknuder, psoreasistilfælde osv. frem til en ekspert, så diagnosen bliver mere kvalificeret, og så de selv på en måde efteruddanner sig, påpeger Ole Filip Hansen.


I følge en politisk prioriteringsaftale fra marts i år skal der fra januar 2000 iværksættes en reduktion af de fem sygehusledelser til to, og da denne reduktion forplanter sig ned på afdelingsniveau, kommer såvel de medicinske som de kirurgiske afdelinger og røntgenafdelingerne på eksempelvis Nykøbing og Thisted til at høre sammen. Det vil give et stort kommunikations- og informationsbehov, da personalet fysisk befinder sig to forskellige steder. Kommunikationsløsningen betyder, at Viborg amts Sundhedsforvaltning kommer til at fungere som en samlet infrastruktur, der kan benyttes af flere af amtets institutioner til både telefoni, data og video (telemedicin).


Det er Sundhedsministeriet udmelding, at alle amter skal have elektroniske patientjournaler, men allerede om tre år vil Viborg amts sundhedsforvaltnings 50 afdelinger være papirløs. På landsbasis vil der gå 10 år, før alle opnår den situation.


- Udover selve sundhedsområdet har vi valgt, at de øvrige sektorforvaltninger i amtet også er koblet på den digitale infrastruktur. Sygehusene er blevet knudepunkter, hvortil alle gymnasier og sociale institutioner er forbundet. Elever på amtets gymnasier kan derfor holde videokonferencer med hinanden, og psykiatriske patienter kan endog komme i behandling hos en psykiater, der befinder sig mange kilometer væk. Denne sidste anvendelse er dog endnu ikke implementeret i Viborg amt, men vi vil stille muligheden til rådighed for socialforvaltningen. Der vil sikkert dukke mange flere anvendelsmuligheder frem, når først vi kommer igang med at bruge systemet, mener vicedirektør Ole Filip Hansen.


Den tekniske løsning leveres af Getronics Network Integration.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
    Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere