IFPI hylder 3 strikes i Frankrig

I sidste uge blev den franske lov om lukning af fildeleres internetforbindelse endeligt vedtaget og godkendt i senatet.

Loven ventes at træde i kraft til efteråret. Den medfører, at Frankrig opretter et nyt administrativt organ, som får bemyndigelse til at lukke for folks internetforbindelse i op til et år.

Den franske regering regner på forhånd med, at HADOPI, som organet hedder, kommer til at behandle et meget stort antal sager.

HADOPI skal behandle klager fra rettighedshavere, som har opdaget, at der er downloadet copyrightbeskyttede filer til en IP-adresse.

Det administrative organ har ifølge loven ret til at få udleveret oplysninger om IP-adressens indehaver fra landets teleselskaber. Det skal bruges til de advarsler, som HADOPI ifølge loven skal sende til den formodede copyright-krænker.

Hvis der derpå ses nye eksempler på, at der downloades rettighedsbeskyttet materiale til IP-adressen, har HADOPI bemyndigelse til at beordre den lukket i en periode på op til et år og med en blacklisting forhindre, at den formodede krænker kan oprette en ny forbindelse hos et nyt teleselskab.

Hvordan man vil tackle den situation, at en medarbejder downloader beskyttet materiale til sit firmas IP-adresse og potentielt kan lægge firmaets fremtid i ruiner, står endnu uklart.

Den franske lov har skabt jubel hos film og musik-industriens lobbyorganisation, IFPI:

"Den nye franske lov tager fat på den rigtige måde og sætter et eksempel for resten af verden. Den vil indføre fornuftige skridt, der er i proportion med problemerne, og den vil få en virkelig indflydelse på pirateriet men samtidig respektere almindelige lovlydige internetbrugere," hedder det i en pressemeddelelse fra IFPIs London-kontor, der styrer de europæiske operationer.

Den franske lov er imidlertid ganske tæt på at være ulovlig ifølge EU-reglerne.
Europa-parlamentet nåede lige før afslutningen af den gamle samling at fastholde amendment 138 i den store lovpakke, telecompakken, som man skal forhandle på plads med Ministerrådet.

Amendment 138 fremhæver basale borgerrettigheder som ytrings og informationsfrihed og siger direkte, at Europas borgere ikke kan få frataget deres internetforbindelse, medmindre det dikteres af en domstol.

I Ministerrådet er der takket være Frankrig og Storbritannien voldsom modstand mod at acceptere pakken, når amendment 138 er med.

Medlem af Europa-Parlamentet Guy Bono, der var den oprindelige forfatter til amendment 138, har opfordret EU-Kommissionen til at starte en retssag mod Frankrig, som med den nye 3 strikes lov kommer på tværs af de intentioner, som parlamentet tydeligt har givet udtryk for.

Opfordringen er dog blevet afvist af telekommissær Viviane Reding, der selv har udtrykt stor antipati mod 3 strikes:

"Men det er ikke alt, hvad jeg er modstander af, som er ulovligt," lød det ifølge EUObserver fra kommissæren.