Apple går til modangreb mod forbrugerklagenævn

I ellevte time før selskabet måtte se sig selv blacklistet og sagsøgt, har Apple skaffet sig yderligere frist i sagen mod det danske Forbrugerklagenævn. Apple vil ikke godkende fejl i iBook G4-maskiner.

Apple har sat en kæp i hjulet for Forbrugerklagenævnet.

Den 25. april afsagde Forbrugerklagenævnet ellers en kendelse, som skabte genlyd både i Danmark og i udlandet.

Baggrunden var en række enslydende klagesager over en Apple iBook G4, som en række danske forbrugere havde anskaffet. Problemet var, at computeren efter den et-årige garanti-periode ikke længere ville starte.

Forbrugerklagenævnet fik Delta-instituttet til at analysere elektronikken i en G4 (som siden er udgået af Apples produktion). Konklusionen fra instituttet var klar: De undersøgte iBook G4 maskiner havde en dårlig lodning ved et strømstyringskredsløb. Lodningen var sandsynligvis degraderet på grund af varme-forskellene ved tændt og slukket tilstand. Derfor måtte der være tale om en fabrikationsfejl.

Apple undlod at reagere på Klagenævnets afgørelse indenfor fristen på 30 dage, men fik, som det er kutyme, yderligere 14 dage til at svare på en rykkerskrivelse.

Efter 13 dage kom svaret. Apple International havde i sidste øjeblik fået to amerikanske elektronik-laboratorier til at kigge nærmere for Forbrugerklagenævnets og Delta-instituttets dokumentation.

Begge konkluderede, at det er usandsynligt, at lodningen ved det pågældende strømstyringskredsløb bliver degraderet på grund af temperaturforskellene ved tændt og slukket tilstand.

Apples eksperter anfører desuden, at der ikke er grundlag for at konkludere, at fejlen er en generel konstruktionsfejl, fordi de danske eksperter kun har undersøgt et lille antal maskiner. At lodningerne vitterlig var degraderet - måske af andre grunde end tænd-sluk-temperaturforskellene - blev dog ikke modsagt af de amerikanske laboratorier, viser materialet, som ComON har fået aktindsigt i.

På baggrund af den dokumentation har det danske advokatfirma, som Apple bruger til at håndtere sagen, nu bedt om, at Forbrugerklagenævnet genoptager sagen.
Nævnets formand, Erik Kjærgaard, har endnu ikke taget stilling til anmodningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere