Ny variant af Netsky spreder sig i Danmark

En ny variant af Netsky spreder sig med stor hastighed i Danmark, og det vurderes, at flere varianter er undervejs. Ifølge sikkerhedseksperter kan der være tale om et koordineret angreb mellem to grupper af virusprogrammører.

W32.NetSky-D.worm spreder sig med stor hastighed i Danmark. Endvidere forlyder det, at yderligere to varianter af Netsky er i omløb. De har dog ikke opnået samme spredning som NetSky-D.

NetSky-D er i lighed med tidligere varianter en e-mail-baseret internetorm med egen SMTP-server, som den anvender til at videresende sig fra inficerede systemer til andre modtagere.

Ligesom sin forgænger sletter NetSky-D virussen Mydoom fra inficerede systemer. Derudover dræber den nye NetSky-D også tidligere Netsky-varianter. Både NetSky A og B vil blive slettet fra systemet, ligesom MiMail-T.

Endvidere har NetSky-D.worm en noget spøjs egenskab. Den skulle i dag, den 2. marts 2004, i tidsrummet mellem klokken 6.00 og 8.00 afspille lyde på inficerede pc'er igennem pc'ens højtalerne.

Det danske sikkerhedsselskab CSIS oplyser, at der kan være tale om et koordineret angreb mellem to grupper af virusprogrammører. Dette er ikke bekræftet.

Også flere internationale sikkerhedsselskaber hælder til den samme teori. I løbet af weekenden blev der fundet hele fem nye varianter af virussen Bagle. Ken Dunham, forsker hos it-sikkerhedsselskabet iDefense mener ikke, at det er en tilfældighed, at man finder så mange nye varianter på en gang af de to orme.

»Det er interessant at se, at en variant af Netsky forsøger at fjerne en ny variant af Bagle, nemlig Bagle-C. Det ser ud, som om der udkæmpes en hård kamp, hvor de slemme fyre kæmper om inficerede computere,« siger Dunham.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere