Mangel på samspil i det offentlige

Mens it-chefer i private virksomheder bliver stadigt bedre til at indtænke it-projekterne som en del af virksomhedens samlede forretningsstrategi og være med til at udmønte it-investeringerne i værdi for virksomheden, så halter de offentlige it-chefer fortsat efter.

»Offentlige it-chefer er ikke dårligere end private, men de lever i en anden virkelighed. De lider under, at man i staten betragter it som ren udgift, og ikke ser det som et forretningsstrategisk mål til at reducere udgifterne i andre led,« forklarer specialkonsulent Jakob Juul fra it-politisk center i Videnskabsministeriet.

At det kniber med at tænke forretningsstrategisk i de offentlige it-afdelinger, bekræftes i Rambøll Managements netop offentliggjorte undersøgelse "IT i Praksis 2004". Her fremgår det, at 63 procent af de offentlige it-chefer udskyder beslutningen om hvordan gevinsten konkret skal høstes, når et nyt it-projekt sættes i søen. Kun en tredjedel kender tilbagebetalingstiden for deres seneste større projekt inden for digital forvaltning, ligesom 42 procent ikke ved hvad projektet har kostet. It-cheferne koncentrere sig ganske enkelt om at søsætte projektet og overlader det til andre at sikre, at det giver den forventede gevinst.

»Der er ikke tradition for at holde os selv op på hvad der var grundlaget og om vi fik realiseret gevinsterne,« forklarer Jakob Juul.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på de særlige arbejdsvilkår, der hersker i det offentlige.

»Problemet er, at mange projekter er politisk bestemte. Således er it-chefen ofte ikke indblandet i opgaven med at få pengene hjem. It-chefen kommer med it-delen, men det er ikke ham, der har ledelsesretten. Det er den enkelte forvaltningschef,« påpeger konsulent Michael Hald fra KL

Han erkender dog, at det kan give problemer, da forvaltningschefen ikke altid er lige it-kyndig.
»Ansvaret risikerer at ende i et sort hul,« indrømmer Michael Hald.

»Derfor er det vigtigt at der er personer med it-kompetencer tæt på de enkelte forvaltningschefer, som kan spille en aktiv rolle og sige, at nu kan jeres arbejdsopgaver løses på nye måder med it,« understreger professor Niels Bjørn-Andersen fra Handelshøjskolen i København.

Det synspunkt bakkes op af underdirektør Ejvind Jørgensen fra Rambøll Management.
»Der er brug for et forum internt i den enkelte offentlige myndighed, hvor it og forretning bliver snakket igennem. It er så stor en del af forretningen, at der behov for at der bliver taget løbende beslutninger i samklang, og ikke bare vedtaget en overordnet it-strategi hvert tredje år,« pointerer Ejvind Jørgensen.

At det offentlige halter bagefter det private erhvervsliv kommer også til udtryk, når man ser på brugen af it-governance. Rambøll Management definerer begrebet til at være "når it-strategisk planlægning foregår løbende og integreret i forretningsstrategien". Her viste den seneste "IT i Praksis"-undersøgelse, at 26 procent af de private virksomheder bruger it-governance, mens det kun bruges i 18 procent af de offentlige virksomheder.

For at gøre det nemmere for de offentlige it-chefer at opgøre gevinsterne ved it-projekter, kommer Den Digitale Taskforce og Videnskabsministeriet inden årets udgang med en model for en ensartet opgørelsesmetode.