Debatten raser verden over om de sociale medier – også i Danmark har politikerne til tider hårde ord at sige SoMe-giganterne.
Nu tager Australiens regering skeen i den anden hånd. Regeringen vil nemlig forbyde sociale medier for alle under 16 år i Australien.
Australiens premierminister, Anthony Albanese, kommer med lovforslaget for at afbøde ”skaden”, som sociale medier gør på børn.
Lovforslaget skal fremlægges for landets parlament i næste uge, skriver BBC.
"Denne er til mødre og fædre... De, ligesom jeg, er bekymrede over vores børns sikkerhed online. Jeg ønsker, at australske familier skal vide, at regeringen har din ryg," siger han ifølge mediet.
Forbuddet vil også gælde unge, der allerede er på sociale medier, og der vil ikke være mulighed for dispensation for børn, der har samtykke fra deres forældre – forbuddet vil i sin nuværende form gælde alle australske borgere under 16.
Det er dog ikke planen, at der skal være nogen sanktioner for at bryde reglen, men det bliver Australiens online regulator eSafety Commissioner, som skal sørge for håndhævelsen af loven.
Loven vil, hvis parlamentet vedtager den, træde i kraft 12 måneder efter, den er stemt igennem.
"Jeg ved ikke med dig, men jeg får ting dukker op på mit system, som jeg ikke ønsker at se. Endsige en sårbar 14-årig," siger Albanese ved et pressemøde og fortsætter:
"Disse teknologivirksomheder er utroligt stærke. Disse apps har algoritmer, der driver folk hen imod bestemt adfærd."