Lokale pc-mærker klarer sig bedst i Danmark

Danmark er det nordiske land, hvor de lokale pc-mærker har størst andel ifølge analysefirmaet IT Researchs seneste opgørelse.

Danmark er det nordiske land, hvor de lokale pc-mærker har størst andel ifølge analysefirmaet IT Researchs seneste opgørelse. Leverandører som Inter-Data og Amitech er stærke på det danske marked, og de var i 2002 samtidig Nordens to største lokale mærker foran svenske Network.

Det danske pc-marked stod dog nærmest stille sidste år. Ifølge IT Research steg styksalget i 2002 med 1 procent til 650.585 enheder. Med i billedet hører imidlertid, at der har været stor forskel på de forskellige pc-segmenter og -markeder.

Bærbare pc'er gik frem med 10 procent til 176.310 enheder trukket frem af især konsumentmarkedet, hvor kraftige prisfald skabte en vækst på hele 23 procent.

Inden for stationære pc'er gik konsumentmarkedet også frem. Stigningen var på 8 procent til 148.440 computere.

Hjemme-pc-salget fik ikke luft under vingerne i 2002. Ifølge IT Research blev der solgt blot 13.240 hjemme-pc'er sidste år. Det kan sammenlignes med Sverige, der med en særdeles attraktiv hjemme-pc-ordning øgede salget med 74 procent til 324.500 enheder, hvilket er 2451 procent højere end herhjemme!

Det danske erhverssalg havde det ikke godt sidste år. Blandt andet gik server-styksalget tilbage med 8 procent.

HP tabte markedsandele, men er fortsat den største leverandør samlet set på det danske marked fulgt af IBM, Dell og Fujitsu Siemens. Størst fremgang havde Inter-Data, men også Acer og Dell havde kraftig fremgang.

Yderligere viser IT Researchs opgørelse, at AMD nu har den største andel af processormarkedet i Danmark.

Hele det nordiske marked gik 2 procent frem til 2,747 millioner enheder. Men uden den attraktive svenske hjemme-pc-ordning havde der været tale om en tilbagegang. Ordningen var stærkt medvirkende til en samlet vækst på 8,5 procent for det svenske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere