Efter kommunalreformen skal økonomistyring i landets gymnasier, erhvervsskoler og CVU'er varetages i økonomisystemet Navision Stat. Det skriver Center for Digital Forvaltning på deres hjemmeside.
Undervisningsministeriet vil efter gennemførelsen af kommunalreformen overtage omkring 400 gymnasier, erhvervsskoler, CVU'er med flere. I den forbindelse bliver økonomistyringssytemerne erstattet med Navision Stat.
Undervisningsministeriet håber hermed at få billigere systemer og mindre udviklingsomkostninger. Implementeringen af Navision Stat forventes at foregå over en tre-årig periode.
Det er UNI-C under Undervisningsministeriet, der har fået opgaven med at implementere og supportere de 400 nye Navision Stat-installationer.