Artikel top billede

Goddag, må jeg overtage din pc?

Personer, der ringer dig op via mobilen og beder om adgang til din pc, er en voksende trend blandt net-kriminelle. Se hvordan du undgår at blive fuppet.

"Jeg blev ringet op af en engelsktalende person med indisk accent, som ville have mig til at starte min pc, og give ham adgang til den," fortæller Erik Jensen til Computerworld.

Og derved blev Erik Jensen endnu et offer for en ny metode blandt net-kriminelle.

Lidt tidligere på sommeren kom der advarsler i flere lande fra Microsoft om, at firmaet oplevede, at deres navn blev brugt i lignende svindelnumre, hvor folk blev ringet op af personer, der udgav sig for at være fra Microsoft.

Herefter berettede personen, at der skulle være fundet virus på maskinen, og at han lige ville løse problemet.

Formålet var naturligvis et andet, nemlig at støvsuge maskinen for informationer eller sælge dig noget ubrugelig sikkerheds-software.

Og reaktionen på den opringning bør være som Erik Jensens:

"Jeg gav selvfølgelig ikke manden adgang til noget som helst."

Ny forretningsmodel

Denne svindelform er ret ny i vores del af verden, men allerede i 2010 advarede en australsk forbrugerorganisation om problemet.

"Problemet er voksende på vores breddegrader. Vi har modtaget flere henvendelser fra andre, som har oplevet det samme," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Det udsagn bakkes op af lederen i DK-CERT.

"Jeg har faktisk flere bekendte, der har oplevet lignende opkald," lyder det fra Shehzad Ahmad.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogle net-kriminelle, som ser en forretningsmodel i denne angrebsmetode."

Shehzad Ahmad vurderer, at det er enkelt at få fat i telefonnumre på nettet. Det kan også være folk, der har besvaret spam-mails og i den forbindelse indtastet deres telefonnummer.

"Vi har kendt problemet i noget tid, men det har været i meget lille omfang. Jeg hører dog fra de andre CERT'er, at vi kommer til at se mere fra denne boldgade."

Kan blive slemt

Han er ikke meget bekymret for telefon-spam'en.

"Jeg er ikke bekendt med nogen sager, hvor svindlen har givet pote. Jeg tror ikke, at danskerne overlader computeren til en engelsktalende mand, der pludselig ringer op," siger Shehzad Ahmad.

"Men hvis der kommer en dansksproget udgave af svindlen kan sagen stille sig helt anderledes, lyder hans vurdering.

For at forhindre, at man bliver snydt, giver han et meget enkelt råd:

"Læg på."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere