Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. august 2007.
Statens IT-råd gør, hvad det kan for at holde sit arbejde hemmeligt.
offentlighed
Ledende embedsmænd fra landets ministerier gør sig store anstrengelser for at holde offentlighedens øjne rettet væk fra deres arbejde i Statens IT-råd.
Rådet har ved flere møder diskuteret foranstaltninger, der direkte skal begrænse offentlighedens indsigt i arbejdet.
Det viser dokumenter, Computerworld er kommet i besiddelse af.
Fremgangsmåden er på kant med loven, mener forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.
"Det er bemærkelsesværdigt, at it-rådet laver særlige foranstaltninger for at undgå offentlighed om emner, der har stor offentlig relevans." siger han.
Han forklarer, at netværket er koblet af, referater er begrænsede, og oplæg karakteriseres som internt materiale.
"Disse foranstaltninger betyder, at debatten om vigtige spørgsmål bliver holdt inden for en snæver kreds af embedsmænd." siger Oluf Jørgensen.
Generel tendens
Computerworld søgte aktindsigt hos rådet og bad om at se mødereferater for fem år tilbage.
Men det nægtede IT - og Telestyrelsen, der er sekretariat for rådet. Og Videnskabsministeriets embedsmænd bakkede efterfølgende beslutningen op.
Sagen er anmeldt til Folketingets Ombudsmand.
Det er imidlertid ikke kun Statens IT-råd, IT - og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet, der helst vil arbejde i det skjulte.
Tilbage i 1999 udgav Videnskabsministeriet en pjece til, hvordan en myndighed kan lave en såkaldt åben postliste, hvor al post til myndigheden, renset for personfølsomme oplysninger, lægges på nettet.
Det har imidlertid ikke fungeret, forklarer Nils Mulvad, der i dag er direktør for konsulentfirmaet Kaas og Mulvad. Han er tidligere direktør for DICAR - Center for Analytisk Journalistik, der har lavet flere rapporter om myndighedernes grad af åbenhed.
"I dag er status hos kommuner og regioner, at tingene bare skal fungere. Vi håber, at næste bølge bliver at sætte fokus på åbenheden. Men centraladministrationen halter gevaldigt efter," siger han.
Videnskabsministeriet valgte efter seks års forsøg at lukke sin åbne postliste i sommeren 2006, oplyser webmaster Christina Staal fra Videnskabsministeriet.
"Beslutningen blev truffet på baggrund af en række økonomiske og praktiske, organisatoriske overvejelser, herunder blandt andet strukturelle omlægninger i ministeriet og overgang til ny hjemmeside. For god ordens skyld, skal det præciseres, at der ikke i dag foreligger en juridisk pligt for offentlige myndigheder om at føre åbne postlister," siger hun.
Ministeriet afventer nu Offentlighedskommissionens arbejde, hvor kommissionen blandt andet skal tage stilling til, om den vil anbefale, at der fremover skal være en pligt til at føre åbne postlister for offentlige myndigheder.
Journalisering flyder
En anden ting, der i høj grad gør det vanskeligt for borgere, journalister og organisationer at danne sig overblik over, hvad embedsmændene lægger til grund for deres beslutninger, er mangelfuld journalisering.
Med millioninvesteringerne i de mange nye ESDH-systemer (Elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer) skulle man tro, at der var styr på sagsbehandlingen og håndteringen af mails, notater, nye versioner af rapporter og så videre.
Det er imidlertid ikke tilfældet, viser en rapport fra DICAR fra 2004.
Fem ministeriers sagsbehandling blev kulegravet, og Statsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Økonomi og Erhvervsministeriet dumpede alle på forskellige punkter.
Flere af ministerierne havde simpelthen glemt at journalisere dokumenterne på sagen.
Nogle glemte at journalisere mails, andre mødereferater og atter andre glemte at indtaste tilstrækkelige oplysninger på de journaliserede dokumenter, så de efterfølgende kan identificeres.
Lic.jur. Jørgen Albæk fra Aarhus Universitet konkluderede, at sagsbehandlingen i de fem ministeriet "bestemt ikke er betryggende for borgerne".
Dels fordi dokumenter simpelthen kan blive væk, selvom de senere skal bruges, og dels fordi det er umuligt at tjekke, hvad embedsmændene reelt laver.
Når borgere, journalister og organisationer søger aktindsigt kræver det nemlig, at alt, hvad der er væsentligt for en sag, bliver journaliseret, hvilket myndigheder også er forpligtet til ifølge Forvaltningsloven.
"Der har aldrig været bedre mulighed for automatisk at registrere oplysninger. For eksempel er det vigtigt, hvem der har oprettet hvilke dokumenter og har truffet bestemte beslutninger," siger Nils Mulvad" siger Nils Mulvad.
Derfor er journaliseringssystemerne også så vigtige, påpeger han.
Billedtekst: tykke mure Folketingets Ombudsmand arbejder i øjeblikket med en sag, hvor Computerworld har søgt agtindsigt i, hvad Statens IT-råd arbejder med.
OriginalModTime: 23-08-2007 13:51:25
