Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juni 2007.
Måske virker de
nye regler om overvågning på
nettet ikke efter hensigten, pointerer amerikanske Google i en lammende bredside mod EU's indsats mod terror.
google
Af Peder Bjerge
Reglerne er for ringe, og det er tvivlsomt, om de overhovedet virker! Tag den, Lene Espersen.
Hvis den danske justitsminister og hendes kolleger i EU havde forventet et klap på skulderen fra Google for deres nye regler om at overvåge danskernes og andres færd på nettet, så bliver de sørgeligt skuffede.
Peter Fleischer - Googles Global Privacy Counsel og dermed koncernens øverste talsmand vedrørende beskyttelse af brugernes privatliv - mener simpelthen, EU og medlemslandene har præsteret et yderst tvivlsomt stykke håndarbejde.
"Med meget få tiltag kan folk undgå denne omfattende overvågning ved for eksempel at bruge anonymiseringssoftware, som gør det umuligt at spore dem," pointerer han.
Med andre ord tvivler Peter Fleischer på, hvorvidt EU-regler om overvågning af telekommunikation vil medvirke til at fange andet end de dummeste kriminelle eller terrorister.
"Og det er et ubesvaret spørgsmål, om de mange regler overhovedet vil bidrage til at fange netop de mennesker, som man så gerne vil fange. Men kan sikkert fange en dum kriminel, men de sofistikerede terrorister, som man gerne vil have fat i, vil uden problemer kunne undgå myndighedernes søgelys. De ved nemlig, hvordan de skjuler deres spor," siger Peter Fleischer.
Han pointerer, at der er demokratiske værdier på spil i denne sag. På den ene side har borgerne ret til et privatliv, og på den anden side har regeringerne et ansvar for at beskytte borgerne mod Al Queda og andre Osama-lignende terrorister.
"Og det er en meget svær balancegang," erkender Peter Fleischer.
Flere love efter terror
"Vi ser en generel tendens over hele Europa, hvor regeringer implementerer en række love rettet mod at bekæmpe terrorisme, og de har taget fart siden de forfærdelige bombeattentater i Madrid og London. Og sidste år vedtog EU et direktiv med dette formål," siger han.
Med direktivet har EU's regeringer i princippet udliciteret overvågningen af borgerne til den private sektor, hvor selskaber som danske TDC eller amerikanske Google skal indsamle og opbevare data om deres brugere.
Formålet er, at politi og efterretningstjenester skal kunne hente disse oplysninger, hvis det er nødvendigt i kampen mod terrorisme.
Og her begynder problemerne for alvor set med Peter Fleischers øjne. Et EU-direktiv er nemlig bundet op på et princip om, at medlemslandene hver især udformer deres egne lokale udgaver af direktivet. Generelt kan man sige, at direktiver er beregnet til at sørge for, at medlemslandene har nogenlunde de samme regler, så borgerne og virksomhederne kan være sikre på, at de skal leve efter de samme regler uanset hvilket land, de nu befinder sig i.
"Men problemet er, at direktivet ikke er særlig godt til at harmonisere medlemslandenes forskellige regler. Det er for dårligt, at hvert eneste land vedtager forskellige regler på dette område," mener Peter Fleischer.
Som et eksempel peger han på, at direktivet ikke har fastsat et tidsrum for, hvor længe teleselskaber og andre skal opbevare informationer om deres kunders brug af telefoner, mobiltelefoner og internettet. Og det gør livet svært for selskaber som Google, der tilbyder mail, søgemaskiner, chat og andre services på tværs af mange forskellige landegrænser.
"Et andet ubesvaret spørgsmål i direktivet er, hvilke data der er omfattet. Og hvert eneste land skal nu definere, hvilke selskaber, der er omfattet. Mens det er helt sikkert, at teleselskaber er omfattet, er det usikkert, om mail, chat eller søgemaskiner er omfattet," siger Peter Fleischer.
Ingen anonym e-mail
Hans pointe er, at EU-reglerne har efterladt et tomrum, som landene kan fylde ud, næsten som det passer dem.
"Og nu går nogle lande langt videre end direktivet. For eksempel vil man i Tyskland kræve, at udbydere af e-mail får sikkerhed for identiteten af ejeren af en e-mail-konto. Det at have en anonym e-mail har altid været en accepteret ret på nettet."
Og ifølge Peter Fleischer har Google tænkt sig at blive ved med at gøre dette.
"Selvfølgelig vil selskaber overholde reglerne. Men reglerne betyder, at vi kommer i konflikt med vores brugeres interesser," siger Peter Fleischer.
Og så er det selvfølgelig ikke uden betydning i hans og Googles verden, at det pålægger dem en række udgifter. Men han understreger, at selvfølgelig vil Google overholde reglerne, også dem, Lene Espersen har ansvaret for:
"Vi vil efterkomme anmodninger fra det danske politi, også selv om de pågældende data ikke ligger i Danmark."
Billedtekst:
terror Borgerne har ret til et privatliv, men samtidig har regeringerne et ansvar for at beskytte borgerne mod terrorister, mener Peter Fleischer, Googles Global Privacy Counsel. Love rettet mod at bekæmpe terrorisme har især fået fart på efter bombeattentaterne i London
og Madrid (billedet). Foto: Pablo Torres Guerrero/Scan
OriginalModTime: 28-06-2007 14:30:30
