Grønne datacentre er stærkt på vej

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.


Ny standard til ­måling af serveres energiforbrug skal gøre energiforbrug mere gennem­skueligt. Der er miljø at bevare og penge
at spare.

miljø

En række internationale initiativer tyder på, at 2007 bliver året, hvor datacentrene for alvor fokuserer på at levere bæredygtig it.
Der er flere ting, der driver udviklingen: Lovtiltag og retningslinjer fra myndigheder kombineret med en ny standard for måling af serverenergiforbrug tilsat datacentrenes ønske om lavere energiomkostninger.
Tag USA. Præsident George Bush er ikke kendt for en udpræget grøn miljøpolitik, men i slutningen af december sidste år bemyndigede han det amerikanske miljøagentur, En-vironmental Protection Agency (EPA), til at undersøge energiforbruget i de hastigt voksende datacentre. Et af formålene med EPA's undersøgelse er at komme med energibesparende løsninger på datacentrenes energibehov.
EPA står blandt andet bag den såkaldte Energy Star-mærkning af husholdningsprodukter, herunder computere. Hidtil har den mærkning dog været rettet mod desktop-computere, ikke servere. Problemet med servere er, at der ikke eksisterer en industristandard for måling af serveres energiforbrug. Det bliver der rettet op på i år.
Arbejdet i EPA bliver nemlig koordineret med standardiseringsarbejde som non-profit organisationen Standard Performance Evaluation Corporation (SPEC) er i gang med.
Benchmark af servere
SPEC står bag en række såkaldte benchmarks inden for it-industrien. Benchmarks er standardiserede test, der gør det muligt at sammenligne produkter fra forskellige leverandører.
Eksempelvis har SPEC en benchmark for CPU'er, der gør det muligt at sammenligne leverandørers CPU'er.
I øjeblikket er standardiseringsorganisationen i gang med at udvikle en benchmark, der gør det muligt at sammenligne forskellige serveres energiforbrug. Det er ikke helt enkelt. Belastningen af servere, det såkaldte workload, ændrer sig nemlig afhængig af hvilken type programmer, der kører på serveren samt hvor mange brugere, der anvender serveren.
"Serverens effektivitet set i forhold til strømforbrug afhænger meget af, hvordan serveren arbejder under forskellige workloads. Det er vigtigt at vurdere, hvor hurtigt strømforbruget i serveren kan tilpasses ændrede workloads. Hvis serveren kun udnyttes 10 procent er der dele af serveren, der kan slukkes for at spare strøm. Tilsvarende med belastninger på 20 procent, 30 procent og så videre. Vi vil måle servernes energieffektivitet under forskellige workloads," siger Klaus Lange, formand for Power and Performance-komiteen under SPEC.
Han understreger, at den kommende benchmark skal belønne leverandører, der leverer servere med stor ydelse og lavt strømforbrug.
Flere udfordringer
En af udfordringerne i udarbejdelsen af benchmarken er blandt andet at definere, hvad et workload rent faktisk er. En server kan nemlig fungere som databaseserver, webserver, filserver eller applikationsserver. Workloadet vil variere, afhængigt af, hvad serveren anvendes til.
"Vi har defineret et foreløbigt workload," siger Klaus Lange, der dog ikke kan løfte sløret for indholdet, da komiteen først skal godkende det.
Med i komiteen sidder repræsentanter fra store it-selskaber som AMD, Intel, Sun, IBM, Fujitsu Siemens og Dell.
Klaus Lange forventer, at en første version af benchmarken bliver klar i år.
Det amerikanske miljøagentur EPA forventes at anvende SPECPower and Performance-komiteens benchmark i sin undersøgelse af datacentrenes energiforbrug. Også i Europa er der interesse for standarden - og energiforbruget i datacentrene.
Fornylig indkaldte Paolo Bertoldi fra EU's Joint Research Center omkring 30 repræsentanter for it-leverandører, datacentre og forskellige statslige institutioner. Mødet var det første i en række, hvor energimæssige retningslinjer for en såkaldt EU Code of Conduct for datacentre udstikkes.
Ifølge Paolo Bertoldi vil det være naturligt for EU's Code of Conduct at følge nogle af de anbefalinger og standarder, som allerede findes i it-industrien.
"Det vil være naturligt at basere vores Code of Conduct på, hvad der allerede findes eller er i gang, som Energy Star og SPEC's benchmark for servere," siger Paolo Bertoldi.
Mødet blev holdt på Royal Lancaster Hotel i London. Dagen før lagde Royal Lancaster Hotel lokaler til et såkaldt Energy Summit - energitopmøde - arrangeret af den internationale konference- og udstillingsarrangør Datacenter Dynamics.
Energitopmøde
Energitopmødet handlede om, hvordan datacentre kan reducere deres energiforbrug. Der er nemlig stor fokus på energiforbruget blandt verdens ledere af datacentre.
En nylig rapport af professor Jonathan Koomey fra Stanford University viser, at verdens servere fordoblede energiforbruget i perioden 2000 - 2005. Samtidig forventer IDC, at datacentrenes udgifter til strøm i år kommer til at overstige udgifterne til hardware.
Det er således ikke kun ønsket om at være skånsom over for naturen, som driver datacenter-lederne til at sænke energiforbruget. En økonomisk gulerod i form af væsentlige besparelser spiller også ind.
Risiko for bagslag
Der er dog advarende røster om ikke at profilere sig på grøn teknologi, hvis den egentlige bevæggrund er at spare penge.
I februar holdt IDC en webkonference om storage og datacentre. IDC-analytikeren Claus Egge forudser, at datacentrene i 2007 kommer til at stå i miljøets tegn.
"Alle, og dermed mener jeg alle i branchen, vil i 2007 promovere grøn it. Vi ser allerede store dele af branchen ride med på den bølge," siger han.
Claus Egge opfordrer it-leverandører og datacentre til at være meget bevidste om, hvorvidt det er ønsket om at være grøn eller ønsket om at reducere energiomkostningerne, der er den primære drivkraft i bestræbelserne på at gøre noget ved energiforbruget.
"Der er selvfølgelig overlap mellem omkostningseffektivitet og ønsket om at være miljøbevidst. Men hvis budskabet om grøn it ikke bliver serveret rigtigt, er der risiko for, at det giver bagslag," siger han.
Total miljøbelastning
Claus Egge nævner, at miljøorganisationer som Greenpeace og Friends of the Earth ikke bare ser på energiforbrug, men på den totale miljøbelastning, et datacenter giver.
Eksempelvis er det vigtigt for et datacenter at have en genbrugsordning med sin serverleverandør, så gamle servere ikke bare smides bort, men håndteres på en miljøvenlig facon.
Hvorvidt serverleverandøren rent faktisk fremstiller sine servere på en miljømæssig forsvarlig vis er også vigtig for miljøorganisationerne og miljøet, men ikke noget som sætter sig spor i datacentrenes økonomi.

d.mygind@cw.dk

OriginalModTime: 12-03-2007 12:32:40




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere