Herning Kommune virtualiserer servere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. marts 2007.


gevinst Et ønske om at vedligeholde færre servere gav Herning Kommune en kontant side-gevinst i form af el-besparelser.

Det var egentlig for at minimere tidsforbruget på vedligehold af over 100 servere, at server manager Mikael Korsgaard i Herning Kommune begyndte at udskifte de fysiske servere med virtuelle servere.
Efterfølgende har det vist sig, at skiftet til et virtuelt servermiljø har givet betragtelige besparelser på strømforbrug. Omkring 250.000 kroner om året, lyder vurderingen fra Mikael Korsgaard.
I begyndelsen af 2004 var han stort set eneansvarlig for serverne i
Herning Kommune. Serverparken bestod af omkring 130 servere bestående af alt fra Netfinity 3000 til
Xseries 445.
"På det tidspunkt var der stort set kun mig til at varetage serverne. Det var temmelig besværligt med over 100 servere," siger Mikael Korsgaard og nævner blandt andet opdatering af firmware som noget, der var besværligt.
"En firmware opdatering for bare én maskine kan hurtigt tage en time, "siger Mikael Korsgaard.
Men det var ikke kun firmware-
opdateringer, som plagede Mikael Korsgaard.
Det eksisterende serverrum var ved at være fyldt, der var problemer med at få nok køling og UPS'en var ved at nå grænsen for, hvad den kunne trække i tilfælde af et strømudfald.
Derfor begyndte Mikael Korsgaard at se nærmere på mulighederne for virtualisering.
"Vi brugte et års tid på at undersøge, om virtualisering var noget vi skulle prøve. Vi ville være sikre på, at vi gjorde det på den rigtige måde. Hvad var hver enkelt servers ressourcebehov, hvordan skulle hostservernes dimensionering være, og var det overhovedet muligt at virtualisere alle serverne. Det var noget af det, vi undersøgte," fortæller han.

Stort forarbejde
Det var et stort forarbejde, men det betød en smertefri overgang til et virtualiseret servermiljø.
Ifølge Mikael Korsgaard har der ikke været nogen problemer i projektet. Potentielle problemer blev taget i opløbet. Undersøgelsen identificerede nogle enkelte servere, der ikke kunne virtualiseres. Det er servere, der har en vis hardwaremæssig afhængighed, eksempelvis serveren, der styrer serverrummets kølesystem
"Den største udfordring var at få et servicevindue, der var stort nok til at foretage skiftet til et virtuelt servermiljø. Det kunne tage 30-35 timer at flytte en filserver. Den skulle være offline hele tiden, for at vi kunne være sikre på at få de rigtige data med over," siger Mikael Korsgaard.
Samtidig med at de fysiske servere blev lavet om til virtuelle servere, benyttede man lejligheden til at opgradere styresystemerne.
I dag kører der 94 virtuelle servere på 9 fysiske VMware-servere. Mikael Korsgaard har et mål om, at 98 procent af serverne skal virtualiseres. Den plan er dog blevet forsinket lidt af kommunalreformen.
Herning Kommunes sammenlægning med tre mindre kommuner betyder, at Mikael Korsgaard ved årsskiftet fik flere fysiske servere. I alt står der nu 40 servere i Herning Kommunes serverrum.
"Vi er blevet sat lidt i stå af kommunalreformen, men vi skal nok få konsolideret de nye servere. Nogle af de indkommende servere fra sammenlægningen skal virtualiseres," siger Mikael Korsgaard.

Processorkraft udnyttes bedre
Nogle af de indkommende servere kører systemer, som allerede findes på de eksisterende virtuelle servere, så her skal data blot migreres til Herning Kommunes SAN.
En anden fordel, som Mikael Korsgaard fremhæver, er en bedre udnyttelse af processorkraft.
"Vi havde en masse processorkraft, som vi havde betalt en del penge for. Den blev ikke udnyttet," siger han.
Processorudnyttelsen på de gamle fysiske servere lå på omkring 3-10 procent, mens udnyttelsesgraden på VMware-maskinerne ligger på 65 - 85 procent.
Der er nu gået godt tre år siden, den første virtuelle server blev sat i drift i Herning Kommune. Virtualiseringsprojektet har hidtil været en succes.
"Hvis man laver et godt forarbejde, så er virtualisering ikke så svært," siger Mikael Korsgaard, der især fremhæver stabiliteten i det virtuelle miljø.
"Vi har oplevet en server, der er gået ned, og det var på grund af en hardware-fejl. Oppetiden på VMware-serverne er på mere end et år uden boot. Når man som jeg kommer fra en verden med fysiske Windows-servere, så er det utroligt. De skulle bootes noget oftere. Det virker som om, de virtuelle Windows-servere er mere stabile. Der har heller ikke været problemer med FreeBSD," siger Mikael Korsgaard.

Faktaboks:
Herning Kommunes virtuelle miljø
Herning Kommune anvender seks IBM series 445-maskiner med fire processorer og tre IBM x3950 maskiner med otte processorer, hvor der er installeret virtualiseringsproduktet Vmware ESX.

De fleste virtuelle servere er Windows Server 2003 og nogle enkelte Windows Server 2000. Derudover er der enkelte FreeBSD-servere som anvendes som proxyservere og webservere. I alt kører der omkring 150 applikationer på de virtuelle servere.

Til storage anvender Herning Kommune et SAN (storage area network, red.). Alle oplysninger om virtuelle maskiner findes på SAN'et.

Herning Kommune anvender VMwares Vmotion til at flytte en virtuel server fra en fysisk server til en anden fysisk server.

Herning Kommune anvender også High Availabi-
lity, der sikrer en høj servertilgængelighed. Hvis
en fysisk VMware-server går ned, sørger de resterende VMware-maskiner for at starte de mang-lende virtuelle servere.

OriginalModTime: 01-03-2007 15:07:50




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere