Få styr på mobile enheder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. februar 2007.


styring Leverandørerne er klar med e-mail-adgang, device management, fjernkontrol og sikkerhed til de mobile enheder.

Der eksisterer i dag en række mobile løsninger, der er rettet mod sikkerhed, device management og integration af mobile enheder med virksomhedernes it-systemer. Her er et lille udvalg.

Dynamic Mobile Exchange
Firmaet Excitor har udviklet en mobil løsning Dynamic Mobile Exchange (DME), der består af krypteret push-e-mail, synkronisering af kalender, kontaktinformation og to-do-lis-ter samt Device Management.
Excitors CTO Lars Gravesen udviklede i 2002 en mobil løsning til sundhedssektoren; MobilOmsorg. Siden har han sammen med Excitors udviklere opbygget et generelt framework, der kan anvendes i alle brancher.
Forbindelsen mellem den mobile enhed og DME-serveren kan etableres via en mobil VPN-forbindelse, og der anvendes AES 128 bit-kryptering af data på den mobile enhed.
Den såkaldte PIM-synkronisering, hvor kalender og kontaktinformation på den mobile enhed synkroniseres med brugerens kalender og kontaktinformation på virksomhedens server, kan foretages mod Lotus Domino og Microsoft Exchange.
Device Management-delen sørger for at holde styr på, hvilke mobile enheder der bruges i virksomheden og kan anvendes til at pushe opgraderinger og ny software ud til de mobile enheder.
De mobile enheder kan være Windows Mobile, Symbian eller Java-telefoner. Ifølge Lars Gravesen bruges DME mest i forbindelse med smart-phones. DME fungerer ved, at software på den mobile enhed kommunikerer med en J2EE-server, der er placeret i virksomhedens netværk. Installation af softwaren på mobiltelefonen kan ske ved, at J2EE-serveren pusher software direkte ud til telefonen. Alternativt kan mobilbrugeren bruge selvbetjening ved at sende en sms til serveren, der så pusher softwaren ud. Da DME har integration til LDAP, kan brugerens eksisterende password anvendes som adgangskode til den mobile enhed.
DME-systemet indeholder forskellige sikkerhedsfunktioner, der kan konfigureres efter behov. Der er også mulighed for at foretage såkaldt remote flush af mobiltelefonen. Hvis en mobil enhed meldes stjålet eller tabt, kan en operatør via DME-serveren sende en kode til mobiltelefonen, så alle data slettes fra enheden. Lars Gravesen frenhæver selv, hvad han kalder offline flush.
- Hvis en tyv fjerner SIM-kortet, så kan vi ikke flushe telefonen med en kommando. Men vores software registrerer, så snart der sættes et nyt sim-kort i telefonen. Når vores software registrerer et nyt SIM-kort, vil vores trojanske heste sende alle det nye sim-korts informationer til DME -serveren og derefter slette mobiltelefonens data, siger Lars Gravesen.
DME har mulighed for ERP/CRM-integration, men ifølge Lars Gravesen er det sikker adgang til e-mail og PIM, der driver markedet.
DME-serveren er en J2EE-server, der kører på Linux eller Windows. Serveren sørger for at indsamle data fra eksempelvis Lotus Domino, Mic-rosoft Exchange eller databaser som DB2, Oracle og SQL Server,
En stor dansk bank startede sidste år et pilotprojekt, hvor løsningen i næste måned rulles ud til 4.000 brugere. Løsningen er udviklet sammen med IBM, og der er integration til Lotus Domino.

NetOp Mobile
Hos Danware har man haft stor succes med NetOp Remote Control, hvor en helpdesk kan fjernstyre en pc og på den måde yde support ved at vise, hvad brugeren skal gøre i en given situation.
Danware lancerede sidste år NetOp Mobile and Embedded. Det er en mobil udgave af Netop Remote Control. Virksomheden forventer, at NetOp Mobile vil dække supportbehov, når mobile enheder bruges til at få adgang til virksomhedens it-systemer. Hos Danware opleves en stigende interesse for fjernstyring og support af mobile enheder.
- Det er først inden for de seneste et-to år, at man reelt er begyndt at anvende PDA'er og smartphones til den slags, siger produktchef Gunnar Steiner fra Danware.
NetOp Mobile kan bruges af Windows Mobile-enheder, indlejrede systemer med Windows CE samt Windows Pocket 2003-enheder
For at fjernstyre en mobil enhed, skal der installeres et program, en såkaldt agent, på PDA'en eller smart-phonen. Via agenten kan brugeren sende en forespørgsel om hjælp til en virksomheds helpdesk. Når forespørgslen er sendt, er der etableret en forbindelse mellem helpdesk-konsollen og den mobile enhed. Helpdesk-medarbejderen kan så fjernstyre den mobile enhed og få adgang til eksempelvis flash-disk og registry.
Konsollen, der bruges til fjernstyring af mobile enheder, er den samme, som bruges til fjernstyring af stationære og bærbare pc'er. NetOp Remote Control bruges blandt andet i detailhandlen. Det seneste år har Danware indgået OEM-aftaler med en række udbydere af device management. Blandt andet har en stor engelsk supermarkedskæde taget en device management-løsning i brug, hvor NetOp Mobile and Embedded bruges som del af løsningen.

CA Unicenter
CA har i mange år haft software-suiten CA Unicenter, der er rettet mod håndtering og administration af virksomhedernes it-infrastruktur.
- Mobile enheder bruges til rigtige virksomhedsmæssige formål og bliver en del af infrastrukturen. Det er meget e-mail-integration, der driver det, men inden for eksempelvis sundhedssektoren bliver mobile enheder brugt til at udvikle mobile løsninger, siger John Sørensen, Senior Consultant hos CA.
CA Unicenter har haft push af software til mobile enheder i mange år via trådløst netværk og docking station. Her understøttes både Windows Mobile, Symbian og Palm på lige fod med Windows og Linux-baserede enheder. Her bruges den samme integrerede software-distribution, uanset om det er pc, Unix eller mobile enheder, der pushes ny software til. CA understøtter også softwaredistribution til Windows Mobile-baserede enheder via mobilnet som GPRS. Løsningen kræver, at der er installeret en agent på den mobile enhed.
I løbet af foråret vil CA komme med en løsning, der giver mulighed for sletning af indholdet på en mobil enhed fra CA Unicenters konsol. Her vil CA basere sig på Open Mobile Alliance (OMA)-standarden. Hvis den mobile enhed understøtter OMA, vil det ikke være nødvendigt at installere CA-specifik software på den mobile enhed med henblik på konfigurering eller sikring.
Den engelske supermarkedskæde Tesco og byggemarkedet Bauhaus bruger CA's løsning til håndtering og administration af mobile enheder.

Billedtekst: orden Device management-løsninger holder styr på virksomhedens mobile enheder.

OriginalModTime: 08-02-2007 13:30:14




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere