Videokonferencer bliver virkelighedstro

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 8. december 2006.


illusion HP og Cisco lover videokonferencesystemer, der gør virtuelle møder virkelighedstro.

Videokonferencer har længe været set som et middel til at undgå forretningsrejser. Det sparer tid og energi, hvilket er godt for tids- og miljøbevidste firmaer. Alligevel er det ikke rigtigt slået an. Videokonferencerne kan ikke erstatte et rigtigt møde, lyder kritikken. Nu lover Cisco og HP, at virtuelle møder ved hjælp af deres nye videokonferencesystemer kan erstatte rigtige møder.
Cisco TelePresence Meeting fås i to udgaver. TelePresence 3000 anvender tre 65-tommers plasmaskærme med en opløsning på 1080p, hvilket er 1920x1080 pixels. Et indtryk af at sidde rundt om et mødebord skabes ved hjælp af et halv-ellipseformet bord.
Når to TelePresence 3000-møderum sættes sammen via videobilledet, skabes illusionen om et ellipseformet mødebord. Retningsbestemt lyd fra støjreducerende højttalere fuldender illusionen om et rigtigt møde. TelePresence 3000 kan have op til 12 mødedeltagere, seks hvert sted, og kræver en højhastighedsforbindelse på 9-12 megabit/sekund.
I USA er prisen for to TelePresence 3000-møderum 598.000 dollars, mens en mindre model TelePresence 1000 med plasmaskærm i to lokationer koster 158.000 dollars.

Markedsføring
NetDesign skal markedsføre TelePresence i Danmark. Direktør Peter Rafn fra NetDesign oplyser, at der endnu ikke er fastlagt danske priser, men giver en indikation.
- En samlet pakke inklusiv driftsudgifter vil svare til, at en medarbejder en gang om ugen tager på en oversøisk rejse inklusive hotelophold, siger han.
Peter Rafn forventer den første installation i Danmark i december.
HP har tidligere lanceret sit Halo videokonferencesystem, som også lover at gøre videokonferencer ligeså virkelige som rigtige møder. HP's system er udviklet i samarbejde med Steven Spielbergs filmstudie Dreamworks. I specifikationerne for Halo nævnes en højhastighedsforbindelse på 45 megabit per sekund. Prisen for Halo blev ved introduktionen sat til 550.000 dollars - per møderum.
Det er således den absolut høje ende af videokonferencemarkedet som Cisco og HP bevæger sig ind på. Ifølge analysevirksomheden Wainhouse Research, der følger videokonferencemarkedet, er markedet for højkvalitets videokonferencer domineret af Polycom og Tandberg med markedsandele på henholdsvis 43 og 24 procent.

Billedtekst: Telepresence Cisco's TelePresence gør videokonferencer virkelighedstro.

OriginalModTime: 08-12-2006 12:11:24




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere