Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
En politisk drøm om trådløse bredbåndsforbindelser som seriøs udfordrer til internet leveret gennem kabler har indtil videre været en dundrende fiasko i Danmark.
Smukke, politiske tanker om flere alternative adgangsveje til internettet, og dermed et dansk telemarked præget af større konkurrence, er indtil videre blevet en fiasko. I hvert fald hvis man ser på de trådløse bredbåndsnet, som fem selskaber for seks år siden fik licens til at udbygge i Danmark med netop det mål for øje. Ifølge IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatisk over det danske telemarked får sølle 12.000 ud af 1,6 millioner danske bredbåndskunder internetadgangen leveret gennem luften.
Det er langt fra imponerende set i forhold til de milliardinvesteringer, som selskaberne bebudede, de ville foretage i nye bredbåndsnet i december 2000. Her udstedte staten de første licenser til trådløst bredbånd, eller såkaldt FWA (Fixed Wireless Access), i Danmark til Formus Communications (Danske Telecom), In2Loop (Tele2), Sonofon, Global Connect (Butler Networks) og Mediascape. I mellemtiden er det danske bredbåndsmarked vokset eksplosivt fra 26.000 kunder i 2000 til 1,6 millioner abonnenter i 2006.
Men de private bredbåndskunder er altså gået i en stor bue uden om de trådløse forbindelser, hvilket har kostet licenshaverne dyrt.
Af de fem selskaber, der modtog licenserne er kun de tre aktive på markedet i dag. Danske Telecom har to landsdækkende licenser, som de bruger til at sælge båndbredde til både private og erhvervslivet. Butler Networks satser udelukkende på erhvervskunder. Tele2 og Mediascape har trukket sig ud af markedet, mens Sonofon i 2003 nedskrev investeringerne i trådløst bredbånd med 195 millioner kroner og droslede FWA-ambitionerne kraftigt ned.
- Det er klart, at FWA slet ikke er blevet den succes, vi drømte om på kundesiden, men vi er stadig aktive på markedet og har høstet en lang række teknologiske erfaringer, som vi kan drage nytte af fremover, siger Peter Glüsing, pressechef hos Sonofon.
En guldrandet forretning har de trådløse forbindelser heller ikke været for de to øvrige spillere på markedet. Danske Telecom (-81,8) og Butlernetworks (-232,4) har tilsammen tabt over 300 millioner kroner på det danske marked siden 2001. Det får dog ikke Søren Støvring-Hallsson, administrerende direktør i Butler Networks til at smide håndklædet i ringen.
- Der er ingen tvivl om, at salg af trådløst bredbånd til private har været et flop indtil nu. Jeg mener dog fortsat, at det er en god forretning at sælge trådløst bredbånd til erhvervslivet, siger han.
Det trådløse flop betyder, at et af elementerne i en politisk vision om et dansk bredbåndsmarked præget af hård konkurrence i forbrugernes, erhvervslivets og samfundets interesse, har lidt skibbrud.
Ambitionerne var ellers store hos daværende forskningsminister Birte Weiss (S) og forligsparterne Det Radikale Venstre, Venstre, Konservative, SF og CD på teleområdet: Der skulle opnås større valgfrihed mellem forskellige udbydere af telefon- og internetforbindelser, stærkere konkurrence på telemarkedet og lavere priser.
Derfor blev der blandt andet sat otte landsdækkende frekvenser til FWA i spil. Frekvenserne skulle bruges til at opbygge trådløse, radiobaserede net, som på det tidspunkt blev anset for at være langt billigere og enklere end nye jordkabler.
- Nu er monopoltiden overstået, og konkurrencen er startet, sagde daværende topchef i Sonofon, Ulrik Bülow, til Computerworld, da licenserne blev uddelt i 2000. Han lovede, at Sonofon fra sommeren 2001 ville tilbyde 95 procent af danskerne et alternativ til ADSL, der også ville være konkurrencedygtigt til prisen.
Det viste sig dog hurtigt at være en fejltagelse. TDC sænkede bredbåndspriserne markant og udstyr til FWA blev ganske enkelt for dyrt til, at udbyderne kunne konkurrere med ADSL-teknologier på TDC's kobbernet. Resultatet kan vi se i dag: En massiv udbredelse af bredbånd, så den del af den politiske vision er lykkedes. Helt så godt ser det ikke ud på markedet, hvor TDC sidder solidt på bredbåndstronen. I 2000 sad TDC på 37 procent af
ADSL-markedet, mens andelen i 2. halvår 2006 var vokset til 72,2 procent.
Trods de dårlige erfaringer er der en ny auktion over FWA-licenser på vej i første halvdel af 2007. Det skyldes primært store forventninger til den trådløse bredbåndsstandard WiMAX, der lover mange megabits båndbredde for en brøkdel af det, det koster at stable et 3G netværk på benene eller for at grave fiber ud til hver eneste kunde.
- Alt afhænger af WiMAX. Hvis der kommer et gennembrud for standarden inden for en overskuelig fremtid, så kan fremtiden tegne lys for trådløst bredbånd, siger teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard fra Current Analysis.
Han vurderer, at det sandsynligvis bliver serviceselskaber, der kommer til at drive markedet i gang.
- Mange af de traditionelle teleselskaber har selv brændt nallerne på FWA, som der også var store forventninger til omkring årtusindeskiftet, så de vil gå meget mere forsigtigt til værks denne gang, siger han.
Faktabokse:
WiMAX
Wimax er en langtrækkende - op til 48 kilometer - trådløs protokol, der bygger på IEEE 802.16a-protokollen. Båndbredden kan nå op på 70 megabit i sekundet. WiMAX er ikke navnet på teknologien, men en forkortelse for alliancen Worldwide Interoperability for Microwave Access, som Intel og en række andre af verdens største teknologiselskaber har stiftet. Alliancen skal sikre, at udstyr fra forskellige producenter kan kommunikere med hinanden. Blandt andre Intel, Nokia og Fujitsu bakker teknologien op.
FWA
Fixed Wireless Access (FWA) er faste, trådløse bredbåndsforbindelser baseret på radioteknologi. Forbindelsen kræver frit udsyn mellem central og abonnent. Abonnenterne skal bruge en parabolantenne til kommunikationen med centralen.
Billedtekst: Frit udsyn FWA kræver, at man sætter en parabolantenne op for at kunne kommunikere med centralen. Foto: Henrik Frydkjær
OriginalModTime: 07-12-2006 14:18:44
