Innovation battle tester ideerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.


EDB Gruppen ville
gerne gøre mere ved
innovationen - men
det måtte ikke blive
for langhåret. Derfor
fandt de selv en
opskrift: En månedlig
kamp på argumenter.
praksis
Af Anders Rostgaard
I møderum 2 hos EDB Ggruppen
er dagens "innovation
battle" netop gået i gang.
På den ene side af bordet sidder
de af Innovations Teams
medlemmer, der er udpeget
som modstandere, på den anden
side fortalerne for den idé,
der står beskrevet på tavlen:
Borger til borger-netværk. I
grove træk en tanke om, at
kommunens borgere i bedste
Wikipedia-stil kan dele informationer
med hinanden, eksempelvis
om reglerne i hegnslovgivningen.
- Hvor høj er innovationsgraden?
Findes det allerede? lyder

spørgsmålet fra manden i midten,
Ian Bendtsen, der er udpeget
som dommer af denne
nærmest oldgræske kamp på
argumenter.
- Nej, det gør det ikke, lyder
det prompte fra Søren Rågård,
der er fortaler for idéen, inden
han afbrydes fra højre side af
bordet.
- Nej. Det findes allerede. Vi
har set fora på nettet i mange
år. Det er kendt, siger Benjamin
Nyrup Figueiredo.
- Nej, nej, nej - i forhold til
det offentlige er det nyt, modargumenterer
Søren Rågård.
Kampen er i gang og argumenterne
fyger i rummets
tætte luft. Så snart der går tomgang
i argumentationen, hæver
dommeren fingeren og siger:
- Videre til næste emne.
Innovation battle er et af de
redskaber, som EDB Gruppens
nystartede Innovation Team
benytter sig i udviklingen af
nye løsninger til kunderne.
Gruppen består af syv medlemmer
med Kenny Munck i
spidsen. Målet er at skabe to til
tre nye salgbare idéer hvert år.
Og der er vægt på den sidste
del:
- Som alle andre forretningsenheder
skal vi også levere
synlige økonomiske resultater,
siger Kenny Munck.
Alligevel er det anderledes,
det der foregår i EDB Gruppens
Innovation Team, der begyndte
sine aktiviteter ved årsskiftet.
For hensigten var at
drage nytte af det store viden-
potentiale, der gemmer sig i
virksomheden.
Som så mange andre virksomheder
stod EDB Gruppen
med den udfordring, at virksomhedens
omkring 900 ansatte
alle sad med gode idéer
og tanker, men ingen vidste,
hvordan de
skulle gå videre
med
dem. De
mest ihærdige
medarbejdere
forsøgte
selv at
arbejde videre
med
idéerne,
men det
blev til små
projekter
ved siden af
det daglige
arbejde -
det, som de
egentlig
blev målt på
- og derfor i
mange tilfælde dødfødte projekter.
Leif Vestergaard konstaterede
disse realiteter, da han tiltrådte
som administrerende
direktør for EDB Gruppen i
slutningen af 2004.
- Dengang var der slet ikke
fokus på vækst, men da jeg
som nytiltrådt talte med mange
af de ansatte, væltede idéerne
jo frem. Men de manglede
et sted at parkere dem, siger
Leif Vestergaard.
Samtidig begyndte Kenny
Munck at tale om innovation.
Derefter håndplukkede de i
fællesskab medlemmerne til
teamet. Der skulle både være
nogle med teknisk og forretningsmæssig
baggrund. Opdraget
bestod af to ting:
- Først og fremmest skal de
se på idéerne og drive de bedste
af dem frem. Innovation
Team skal først slippe idéen,
når det er ‘business as usual'.
De skal altså ud til kunderne
og skabe det sammen med
dem. Andet element er at kickstarte
forandringsprocesser i
vores eksisterende forretningsenheder,
siger Leif Vestergaard.
Lederen af teamet, Kenny
Munck, tilføjer:
- Sidder man med en god idé,
er det vigtigt at blive taget alvorligt.
Det gør de i teamet -
ingen idé er som udgangspunkt
for dårlig. Vi har lyst til at arbejde
med idéer og bliver faktisk
målt på det. At tage idéer
seriøst er vigtigt for innovationen,
siger Kenny Munck.
Første halvleg i innovation
battle er ovre. Det ellers kedelige
møderum har på de
første 10 minutter været genstand
for en livlig ordveksling,
så man næsten tror, at
deltagernes holdninger er deres
helt egne personlige opfattelser.
I virkeligheden er de blot
blevet pålagt at have en bestemt
holdning i dysten. Og i
anden halvleg bytter de to hold
roller. Dem, der før var i mod,
er nu for. Og omvendt.
Den energiske kamp kan fortsætte.
Innovation battles foregår en
gang om måneden. Dagligt er
de fem medlemmer i tæt dialog
med kunder og andre forretningsenheder,
for det er
her, at mange af idéerne opstår.
Og det hænger nøje sammen
med Leif Vestergaards vision
for teamet. Det måtte for alt i
verden ikke blive en gruppe
mennesker, hvis arbejde foregik
i et hjørne af virksomheden
i for eksempel en sofagruppe
omkring et spil bordfodbold,
og hvor der i ny og
næ poppede et par ikke særligt
bæredygtige idéer op til overfladen.
- Kenny har ansvaret for at
tage idéen hele vejen til markedet,
og derfor sidder han
også med nogle meget klare
forretningsmæssige mål. Der
skal ikke kun skabes idéer -
men kroner og øre, siger Leif
Vestergaard.
Leif Vestergaard forventer
først, at resultaterne af Innovation
Teams arbejde kan måles
på bundlinjen om mellem
12 og 24 måneder.
Men flere konkrete idéer er
allerede landet på markedet.
En af dem er BorgerWeb.dk,
der er udviklet i samarbejde
med Odder Kommune, og hvor
borgerne får deres egen mailadresse,
kalender og meget andet
tilbudt af kommunen. Det
andet er et proceskatalog til
kommunernes håndtering af
indkøb.
- BorgerWeb har været en
stor succes. Vi er i øjeblikket i
dialog med 14-15 kommuner
om at implementere det.
20 minutter er gået - kampen
er ovre. Dommer Ian voterer
for og imod og konkluderer:
- Der var masse argumenter
for - og pænt mange imod.
Idéen parkeres indtil videre på
grund af en svært gennemskuelig
økonomi og værdi for kunderne.
Vi har behov for at
drøfte den mere med potentielle
kunder.

faktaboks: INNOVATION TEAM
EDB Gruppens Innovation Team bygger på tre grundpiller:
Kreativitet
Alle idéer testes og vendes - og der må ikke være begrænsninger.
Handlekraft
Der skal sættes ressourcer af til innovationsindsatsen og handles på
de gode idéer.
Forretning
Idéerne skal munde ud i konkret forretning.
EDB GRUPPEN
EDB Gruppens grundstamme er administrative virksomhedssystemer
som eksempelvis ERP. It-virksomheden implementerer standardløsninger
som MBS og SAP, samtidig med at den tilbyder en række
branchespecifikke løsninger med udgangspunkt i det egetudviklede
virksomhedssystem ASPECT4.
EDB Gruppen står stærkt inden for transport-, sko- og beklædnings-,
trælast-, handels-, entreprise- og advokatløsninger og omsatte i
2005 for 824 millioner kroner.
Virksomheden leverede for nylig det hidtil bedste 1. kvartalsregnskab.
ƒ
billedtekst:BATTLE TEAM En del af EDB Gruppens Innovation Team mødes til innovation battle, og kampen på argumenter er i fuld sving. Er idéen rentabel? Er den overhovedet innovativ?Og hvem får i sidste ende gavn af den? For bordenden sidder den retfærdige dommer, Ian Bendtsen, og omkring ham deltagerne på de to hold: Søren Rågård, Troels Lange Andersen, Glenn Møldrup Sørensen og Benjamin Nyrup Figueiredo.
Fotos: Torben Klint

TEAMLEDER Kenny
Munck, leder af
EDB Gruppens
Innovation Team.
Det er hans ansvar,
at de nogle af de
vilde idéer bliver til
værdiskabende
forretning.

OriginalModTime: 29-06-2006 15:31:35




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere