Forretningsanalysens paradoks er leverandørens fordel

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2006.


Der er risiko for, at stadig smartere ­rapporteringsværktøjer skygger for arbejdet med datakvalitet.
Cannes: Markedet for værktøjer til forretningsanalyse eller business intelligence er præget af et paradoks.
Ifølge CEO John Schwarz fra softwarehuset Business Objects er målet for hans virksomhed at gøre business intelligence til et strategisk værktøj for forudsigelser og dermed bogstavelig talt det rat, som virksomheders ledelser bruger til at styre med.
Men det kræver på den ene side øget kompleksitet i indsamlingen af data samt analysen af de mange data om virksomheden og på den anden side en kraftig simplificering af rapportering og brugerværktøjerne.
Men for John Schwarz er paradokset en fordel. For Business Objects har i sin 16-årige historie specialiseret sig i værktøjer til forretningsanalyse, og den erfaring er udgangspunktet for at kunne håndtere både krav om kompleksitet og simplificering på en gang.
- Vi er en børsnoteret virksomhed, så med en pose penge, der er stor nok, kan vi selvfølgelig købes. Men det er vores mål at forblive selvstændig og udbygge positionen som leverandør af business intelligence-løsninger.
John Schwarz svarede i sidste uge på spørgsmål fra analytikere og journalister, der var inviteret med, da Business Objects for første gang holdt sin brugerkonference Insight på europæisk jord.

Under konferencen var der især fokus på at flytte kunder over på softwarehusets nyeste business intelligence-platform Business Objects XI Release 2, som har været på markedet siden november.
I sin åbningstale gav John Schwarz et af sine yndlingseksempler på business intelligence. Kunden Euro­Disney har rendyrket sin løsning til forretningsanalyse.
- Den driftsansvarlige kan fra sin skærm se, hvad hver eneste forlystelse omsætter lige nu og sammenligne det med en række historiske scenarier for omsætning afhængig af vejr, tidspunkt på dagen og så videre. Det giver lederen mulighed for at reagere og flytte rundt på bemanding her og nu, sagde John Schwarz.
Ud over at håndtere kompleksiteten i hele dataindsamlingen og analysen demonstrerede Business Objects sit bud på simplificeringen af brugerværktøjerne. Crystal Vision er et nyt produkt i Crystal-familien af visualierings- og rapporteringsværktøjer, der gør det endnu nemmere at producere og distribuere visuelle udgaver af den viden, som forretningsanalysen skaber.
Men der er en risiko for, at den nemme tilgang til visualisering og rapportering overskygger håndteringen af datakvalitet, erkender Timo Elliott, der er senior director for strategisk marketing hos Business Objects.

- Troværdighed er helt afgørende for udbredelsen af business intelligence til større dele af organisationen. Brugerne skal kunne stole på de data, som ligger bag rapporter og skærmbilleder, siger Timo Elliott.
- Derfor kan man heller ikke forestille sig på længere sigt at tale om business intelligence uden at tale om entreprise information management eller EIM. EIM er muligheden for at håndtere metadata om forretningsanalysen, det vil sige informationer om de data, som rapporten eller skærmbilledet bygger på - hvem der har oprettet data, hvor de befinder sig og så videre, siger han.

Billedtekst:
Trods udsigt til fortsat konsolidering blandt leverandørerne af business intelligence-værktøjer ønsker Business Objects' topchef John Schwarz, at selskabet skal forblive selvstændigt og udbygge positionen som leverandør af business intelligence-løsninger.

Boks:
Business Objects
Stiftet i Paris i 1990 og har
i dag hovedkvarter både her
og i San Jose, Californien.
Noteret på Nasdaq (BOBJ). Omsatte sidste år for 1,077 milliarder dollars og tjente 146,5 millioner dollars før skat.
Beskæftiger 4.884 ansatte.

OriginalModTime: 10-05-2006 13:41:55




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere