Fremtidens netværk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.


En række leverandører arbejder sammen med det engelske teleselskab BT om at etablere fremtidens netværk.

I denne uge blev anvendelsesmulighederne og teknologierne bag højkapacitets IP-baserede fastnet og mobilnet præsenteret på konferencen 21st Century Communications World Forum i London.
Her var der fokus på, hvordan data, video og lyd kan tilgås af brugere via mobil- eller fastnet. Hovedsponsor for konferencen var det engelske teleselskab BT, som har speciel stor interesse for mulighederne i de nye teknologier.
Over de næste fem år vil BT nemlig erstatte sit nuværende netværk med et højkapacitets IP-baseret netværk, som har fået betegnelsen 21st Century Network eller blot 21CN.
BT har valgt at gå efter en big bang-implementering af 21CN. Efter planen hives stikket til det gamle PSTN-netværk ud i 2010, og herefter skal det nye netværk dække de britiske forbrugeres behov for tale, video og data.
I løbet af sommeren går et pilotprojekt i gang i den wali­siske by Cardiff, hvor op mod 350.000 kunder vil blive koblet på 21CN. Går det efter planen, skal halvdelen af alle BT's kunder være skiftet til 21CN i 2009, og i 2010 vil resten af BT's cirka 30 millioner kunder være omstillet til det nye netværk.

Til at få gennemført det ambitiøse projekt har BT udpeget otte leverandører, der skal levere udstyr til fem forskellige domæner, som 21CN er opdelt i. Siemens skal sammen med Cisco og Alcatel stå for etableringen af de såkaldte Metro-noder i 21CN. Metro-noderne vil indeholde ethernet switches, routere, medieservere og gateways til eksisterende netværk. Her vil blandt andet Siemens Surpass hiG medie-gateways og Surpass hiD ethernet switches blive anvendt.
Metro-noderne kommer til at fungere som bindeled mellem det såkaldte Core-domæne i 21CN og Access-domænet. Cisco og Lucent er leverandører af udstyr til Core-domænet, og her vil Ciscos Carrier Routing System-1 blive anvendt. Ifølge Cisco er Carrier Routing System-1 i stand til at håndtere 92 terabits i sekundet.
Access-domænet er brugernes adgang til 21CN. Her skal kinesiske Huawei og japanske Fujitsu levere udstyr, der blandt andet skal håndtere almindelig kobberforbindelse og den hurtigere fiberforbindelse til 21CN.

De otte udvalgte leverandører har valgt at indgå aftaler med andre leverandører om at levere specifikke funktioner til deres 21CN-domæner. Eksempelvis vil Siemens benytte sig af Juniper-routere som eksempelvis M320 multiservice edge router.
Der er derfor en række produkter fra forskellige leverandører, der skal spille sammen for at få 21CN i gang. Øverste chef for fastnet i Siemens UK Keith Harvey kunne da også berette, hvordan Siemens sammen med de andre leverandører har lavet en række såkaldte conformance-test, der skal sikre, at leverandørernes udstyr kan tale sammen.

Leverandørernes test og det kommende pilotprojekt i Cardiff vil vise, om services som telefoni, e-mail, data, radio og tv kan leveres fra en platform til forskellige klienter som pc, pda og mobiltelefoner.
BT regner med, at 21CN kommer til at koste over 100 milliarder kroner at implementere. Til gengæld forventer BT at reducere sine omkostninger ved at erstatte en række eksisterende netværk med 21CN. Ifølge BT vil man kunne spare over ti milliarder kroner om året fra år 2008/09.
Selvom besparelsesforventningerne viser sig at holde stik, skal 21CN også give BT mulighed for at tjene flere penge. Det får branchefolk til at lede efter den såkaldte killer-applikation: Applikationen, som alle folk har brug for. Eksempelvis som e-mail har været killer-applikation for internettet.
Ifølge Siemens Communications' øverste chef for faste netværksløsninger, Andreas Müller-Schubert, er det dog ikke en enkelt applikation, som kommer til at stå for hovedindtjeningen for teleleverandørerne. Det er derimod en række applikationer, der samlet set skal tjene pengene ind for teleleverandørerne.
- Der bliver ikke tale om en killer-applikation, men om en killer-cocktail, sagde Andreas Müller-Schubert, øverste chef for Siemens' faste netværksløsninger.
BT er i gang med at ryste de rette ingredienser sammen til en killer-cocktail. På messen præsenterede teleselskabet nogle af de ydelser, som skal dække selskabets investering i 21CN. Eksempelvis giver BT Fusion mulighed for at anvende en bredbåndsforbindelse til telefonopkald fra en mobiltelefon.
Løsningen kræver, at man anvender BT's Home Hub til sin bredbåndsforbindelse og Motorola-mobiltelefoner med Blue­tooth. Når man er indenfor rækkevidde af BT's Home Hub, vil mobiltelefonen automatisk anvende bredbåndsforbindelsen ved at bruge Blue­tooth til at kommunikere med hub'en. Når man er uden for rækkevidde af BT's Home Hub, anvendes normalt mobilnet til telefonopkald.

En anden ingrediens i BT's killer-cocktail er BT Movio. BT Movio anvender Digital Audio Broadcasting (DAB) netværk til at broadcaste tv og radio ud til smartphones, der er DAB-IP-enablede.
En række teleselskaber og teleleverandører vil uden tvivl følge meget interesseret med i BT's 21CN-projekt. Kan teleselskabet sammen med leverandørerne sammensætte den rigtige killer-cocktail, så den britiske befolkning og erhvervslivet er villige til at betale for den?

Billedtekst:
21st Netværks- og kommunika­tionsteknologi, der blandt andet indgår i det engelske teleselskab BT's ambitiøse 21CN-projekt, blev præsenteret og diskuteret på 21st Century Communications World Forum-konferencen
i London i denne uge.

Boks:
PSTN
Public Switched Telephone Network er det gamle telefonsystem der sender analog tale over kobber. Benævnes også som POTS - Plain Old Tele­phone System.

Boks:
MPLS (Multi Protocol Label Switching)
Med MPLS kan hastigheden for netværkstrafik i et IP-netværk blive øget. Hvor traditionel rutning af datapakker i et IP-netværk er baseret på datapakkernes fulde adresse, tilføjer MPLS en label til datapakkerne, hvorved rutningen bliver mindre kompliceret.

MPLS anvendes også til at gøre eksempelvis video-transmission via et
IP-netværk bedre. Den ekstra label kan sikre, at datapakkerne, som udgør videotransmissionen, følger den samme rute igennem netværket. På den måde vil datapakkerne nå frem til modtageren i den rigtige rækkefølge, hvilket har betydning for kvaliteten af videotransmissionen.

Leverandører til 21cn
BT har valgt otte leverandører til sit netværk. Leverandørerne er opdelt i fem forskellige domæner:

Domæne Beskrivelse Leverandører

Access Vil skabe adgang for BT's brugere til Fujitsu, Huawei
21CN MPLS/IP-baserede netværk
Metro Rutning af lyd, data og video. Alcatel, Cisco, Der bliver cirka 100 Metro-noder i 21CN. Siemens
Core Højkapacitetsroutere til at forbinde Cisco, Lucent
Metro-noderne i 21CN.
Der bliver 10-20 Core-coder i 21CN.

I-Nodes Håndtering af services - intelligensen Ericsson
i netværket. Sessionshåndtering,
lokationsoplysninger og profiloplysninger.

Transmission De fysiske kabler og tilhørende teknologi Ciena, Huawei
til at forbinde domænerne i 21CN.

OriginalModTime: 30-03-2006 14:31:21




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere